Formel 3 DE   15/06/14

Nicolai Sylvest på podiet i Formel 3 Cup
Efter to weekender hvor heldet har været imod ham, lykkedes det ved sidste løb i forårs-sæsonen, for Nicolai Sylvest at køre sig til en tredjeplads på podiet, ved løbet på Hockenheim.

Løbet blev vundet af Markus Pommer, der fører i årets mesterskab, foran Nabil Jeffri og Nicolai Sylvest på tredje pladsen. Markus Pommer startede løbet fra pole, fran Nabil Jeffri, og de holdt den position gennem hele løbet. Bag dem startede Indy Dontje, der blev involveret i et sammenstød på første omgang med Weiron Tan og Santino Ferrucci, hvilket Nicolai Sylvest kunne drage nytte af. Vinderen af løb 2, Sam MacLeod, forsøgte at komme forbi Nicolai, men det lykkedes ikke, og Nicolai kunne køre sig til sit andet podie i ATS Formula 3 Cup.

Nicolai Sylvest:
"Jeg kan slet ikke udtrykke hvor fantastisk den tredje plads føles. Jeg havde en dårlig start, men da kørerne foran mig kørte sammen, fik jeg min chance for at komme frem. I kunne se Macleod i mit spejl, men jeg holdt mit tempo. Det er bare fantastiskt".

Efter at have høstet point til rookie mesterskabet, er Nicolai Sylvest nu tilbage på tredje pladsen.

Næste løb er på Nürburgring, den 29. - 31. august.


Læs mere om:
  • Nicolai Sylvest
  • Hockenheim
  • 15/06/14 - Hockenheim - Formel 3 DE

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport