24H Series   19/06/14

Danskere til ADAC Zürich 24 timers løbet på Nürburgring Nordschleife
Den kommende weekend køres ADAC Zurich 24 timers løbet på "det grønne helvede" i sin 42. udgave. I alt 179 biler med kørere fra en lang række nationer - herunder fra Danmark - står igen over for udfordringerne på "Nordschleife".

Som i de tidligere år, har den 42. udgave af ADAC Zurich 24 timer løbet, endnu endgang samlet et felt med top kørere. Den store skare af fans der traditionelt møder frem, kan se frem til sportsvogne som Porsche 911, Mercedes SLS AMG, Audi R8 LMS og Nissan GT. I det store internationale felt, mangler der heller ikke i år deltagere fra Danmark. Ud over de mere kendte danskere Nicki og Kurt Thiim, vil også Niels Borum og Claus Grønning tage del i 24-timers løbet.


(Foto: Natascha Theisen)


Nicki Thiim med 2013 pokalen
(Foto: Natascha Theisen)
Nicki Thiim
(#9 Audi R8 LMS Ultra, Team C. Abt Prosperia)
Efter den unge dansker fornylig løb med sejren i GTE-Am klassen ved 24 timers løbet på Le Mans, vil han nu sætte endnu et mærke i historiebøgerne, og helst gentage sin sejr fra sidste år, som blev vundet i en Mercedes SLS AMG GT3. Dette år starter Nicki Thiim for Audi, i C. Abt Prosperia teamet, som han også kører for i ADAC GT Masters.
"Nordschleife er en af ​​mine foretrukne baner. Jeg vil selvfølgelig gerne vinde løbet igen, hvilket absolut ikke bliver nemt med det stærkt felt. Men vi får se. 24 timer er lang tid, og der kan ske en masse", siger Nicki Thiim.
 
 

Kurt Thiim
(#110 Audi TT RS, Team Besaplast Racing)
Også faderen til Nicki Thiim er igen til start i år. Som ved løbet i 2013, kører Kurt Thim i en Audi TT RS, for Team Besaplast Racing. Ved løbet sidste år havde teamet fået styr på de gentagne unoder med gearet i deres Audi TT, så Kurt Thiim blev sparet for de tidligere problemer. Vi kan håbe, at Kurt Thiim også bliver sparet for dem i år...


Kurt Thiim
(Foto: Natascha Theisen)

Claus Grønning
(#182 BMW Z4 3.0 is, Team Adrenalin Motorsport)
Sidste år deltog Claus Grønning i 24-timers løbet i en Clio Cup-racer i SP3, og stod efter løbet øverst på podiet. I år starter han for Team Adrenalin Motorsport i en BMW Z4 3.0 si, som han skal køre sammen med Raphael Klingmann, Jens Dahl og James Chambers.


Claus Grønning
(Foto: Natascha Theisen)

Niels Borum
(#183 BMW E36 M3, Team Adrenalin Motorsport)
Man har gennem flere år set Niels Borum som fast inventar i VLN Langstrecken-mesterskabet, og dermed også ved 24-timers løbet. Ligesom sidste år stiller Niels Borum igen op for team Adrenalin Motorsport i en BMW E36 M3, sammen med Maurice O'Reilly og Michael Eden.


Niels Borum
(Foto: Natascha Theisen)

Anders Fjordbach
(#90 BMW M3 GT4, Team Securtal Sorg Rennsport)
På startlisten ser vi også Anders Fjordbach der har stor success i forskellige biltyper i både Europa og Asien. Han stiller op sammen med René Steurer og Philipp Leisen.

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Anders Fjordbach
  • Claus Grønning
  • Kurt Thiim
  • Nicki Thiim
  • Niels Borum
  • 22/06/14 - Nürburgring - 24H Series

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto