DM Rally   25/06/14

Tredje klassesejr til Jesper Bisted
Jesper Bisted kom et skridt tættere på at genvinde sit DASU-mesterskab i rallysportens klasse 7, da han i weekenden var til start i Peugeot Rally, der blev kørt på de vestsjællandske veje. Sammen med Arly Larsen lykkedes det ham nemlig for tredje gang i år at vinde klassen for tunet national-biler op til 1600 cm3, og han kunne dermed ikke blot forsvare sin føring, men også udbygge forspringet.

Men sæsonens tredje klassesejr skulle der kæmpes for.

”Vi kom lidt dårligt fra start, fordi vi havde valgt nogle forkerte bagdæk til bilen, så på de tre første hastighedsprøver virkede det nærmest som om, at det var en baghjulstrækker, for den kurede rundt med bagenden,” fortæller Jesper Bisted. Men med de rigtige bagdæk på den hvide og grønne Suzuki Swift Maxi 1600 gik det fremad.


Det blev til endnu en klassesejr for Jesper Bisted

”På et tidspunkt var vi godt og vel 20 sekunder efter Rasmus Sørensen, der var vores værste konkurrent i klassen, men det besluttede vi os for, at vi skulle indhente. Og det gjorde vi. Vi vandt med fem sekunder.”

Udover klassesejren blev det til en generel niendeplads og en placering som tredjebedste mandskab i Tunet National – den position, som Jesper Bisted også holder i kampen om Danmarksmesterskabet.

Ved Peugeot Rally havde Jesper Bisted for første gang Arly Larsen med som co-driver, og samarbejdet forløb perfekt.

”Det var rigtigt fint at have Arly med,” siger Jesper Bisted. ”Vi har haft det sjovt, og det har fungeret ude på prøverne også, så det har været rigtig godt.”

Bisted Motorsport


Læs mere om:
  • Jesper Bisted
  • Slagelse
  • 21/06/14 - Slagelse - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport