Citroën DS3 Cup   02/07/14

Lasse M. Sørensen fik flot Citroën-debut
Teenageren fra Hammel scorede to top 3-placeringer i Citroën DS3 Cup
For en weekend havde Lasse M. Sørensen erstattet sin Volkswagen Polo for at prøve kræfter med en helt anden bil i en ny klasse og på en for ham ukendt bane. Teenageren fra Hammel var nemlig i weekenden til start i Citroën DS3 Cuppen på Rudskogen i Norge, og det endte med to top 3-placeringer. Men han var faktisk også tæt på at få sin første sejr som bilkører, da han længe førte det sidste af de to løb.

”Jeg er godt tilfreds med resultatet, når jeg tænker på, at det var første gang, at jeg kørte i bilen og på banen, men jeg er ked af, at førstepladsen i det sidste løb smuttede fra mig,” siger Lasse M. Sørensen. ”Men ellers var det en rigtig god oplevelse at køre på banen.”

Starten på løbsweekenden var dog ikke den bedste for den unge racerkører, da han blev udelukket fra tidtagningen.


Lasse M. Sørensen kan også andet end at køre VW Polo
(Foto: Jan Sørensen)

”Jeg satte tredjehurtigste tid, og bagefter skulle bilen vejet, og her viste det sidst, at den vejede for lidt,” forklarer han. ”Jeg blev udelukket fra tidtagningen og skulle så starte første løb fra sidstepladsen. Det var der ikke så meget at gøre ved, så jeg måtte bare forsøge at få det bedste ud af det.”

Og det gjorde Lasse M. Sørensen rent faktisk, da han kørte sig op gennem rækkerne og til sidst sluttede med at true de forreste i feltet.

”Jeg fik en rigtig god start på løbet, kom op som fier, og så kæmpede jeg med Anders Rohde. Jeg gik lidt senere på bremsen end ham og tog ham udenom, og jeg gik så efter Kim Lund og Jørgen Worthmann i front. Jeg fik indhentet dem, men kom ikke forbi dem,” siger Lasse M. Sørensen, der til næste løb skulle starte fra position fem.

”Der kom lidt smådryp inden løbet, men vi valgte at køre ud på slicks. Jeg fik godt nok ikke varmet dækkene ordentligt op på opvarmningsomgangen, men jeg fik lavet en rigtig god start og kom op og førte løbet. Jeg lå som etter indtil en af de sidste omgange. Her lavede jeg en fejl og kom ind over en curb. Bilen skred ud, og så kunne Kim Lund smutte forbi mig og tage sejren fra mig. Det var lidt ærgerligt.”

Jan Sørensen


Læs mere om:
  • Lasse M. Sørensen
  • Rudskogen Motorsenter
  • 22/06/14 - Rudskogen Motorsenter - Citroën DS3 Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk