Blancpain GT Endurance Series   03/07/14

Insight Racing fandt tempoet, og point, på Paul Ricard
Det lykkedes for Insight Racing at vende en uhelds-fyldt sæson, da de sidste weekend leverede et højt tempo ved den seneste runde af BlancPain Endurance Series på Paul Ricard-banen i det sydlige Frankrig.

Den danske duo, Martin Jensen og Dennis Andersen, har haft en hård tur gennem en sæson fyldt med uheld, med en alvorlig ulykke på Monza, og en afkørsel forårsaget af en mordstander på Silverstone.

Heldet vendte på Paul Ricard banen, da de holdt et højt tempo i deres Ferrari gennem hele weekenden, og kunne hjemtage sæsonens første point, med en niende plads i Pro/Am klassen.


(Foto: Xynamic Motorsport Photography)

Løbet blev en god optakt til det kommende 24-timers løb på den legendariske Spa-Francorchamps bane, om lidt over tre uger - et løb hvor teamet tidligere har vist sin styrke.

Top-fem i BlancPain Endurance Series, ved 3. runde på Paul Ricard
1 Guy Smith, Andy Meyrick, Steven Kane, M-Sport Bentley, Bentley Continental GT3 88 laps
2 Gregoire Demoustier, Nicolas Lapierre, Alvaro Parente, ART Grand Prix, McLaren MP4-12C, +1.178
3 Luca Wolf, Sergei Afanasiev, Stef Dusseldorp, HTP Motorsport, Mercedes SLS AMG GT3, +49.206
4 Harold Primat, Nico Verdonck, Maximilian Buhk, HTP Motorsport, Mercedes SLS AMG GT3, +50.015
5 Edward Sandstroem, Stephane Ortelli, Gregory Guilvert, Sainteloc Racing, Audi R8 LMS Ultra, , +50.550

18 Dennis Andersen, Martin Jensen, Insightracing with Flex-Box, Ferrari 458 Italia, +1 lap

Se højdepunkter fra løbet:

Blancpain - Official Playlist

Martin Jensen, kører og Team Manager:
"Det var et virkeligt godt løb. Endelig en weekend uden uheld og skader. Vi fik vist et højt tempo og med et race-setup der bragte os op blandt de tre hurtigste i Pro/Am. Hastigheden var der hele weekenden, hvilket er endnu en positiv ting vi kan tage med os.

Dennis startede løbet i bilen, kom godt fra start og holdt sin sjette position et stykke tid. Gennem sit første stint, befandt han sig midt i en større gruppe af tæt-kørende biler, hvilket kostede os et par positioner. Men det gav trods alt nogle gode kampe.

Vi skiftede strategi under løbet, hvilket vandt os nogle positioner. Da Dennis overtog bilen til sit sidste stint, lå han som nr 4, men jeg vil tro det var skumringen og den lavere bane-temperatur der overraskede ham en smule, og kostede os lidt pladser mod slutningen. Men, alt i alt, en lovende weekend."

Dennis Andersen, kører:
"Det blev en rimeligt god weekend, og teamet gjorde en gigantisk indsats. Det var noget af en udfordring, da opsætningen af bilen krævede en del, eftersom bane-forholdende var meget forskellige i forhold til vore test på banen i foråret.

Martin kvalificerede til en niende plads i Pro/AM klassen, hvilket gav os et godt udgangspunkt. Jeg fik en god start på løbet, og kørte mig fire placeringer op, men vi kom snart under pres fra hurtigere biler. Jeg var i stand til at holde et fornuftigt tempo, og forsvarede vores position gennem mit stint.

Vi havde et perfekt pitstop, og Martin kørte som sædvanligt et stærkt stint, og kørte os op gennem feltet. Det andet stop gik også ok, selv om et hjul gav os nogle problemer.

Desværre gik mit andet stint knap så godt - Jeg lavede en fejl på min ud-omgang, hvilket kostede os et par placeringer. I den sidste del af mit stint, efterhånden som mørket brød frem og dækkene blev slidt, lavede jeg et par mindre fejl, hvilket også kostede placeringer. Vi endte på en 9. plads i klassen, og en 18. plads i det samlede klassement, præcist hvor vi startede. Det var en god fornemmelse, at vi endelig havde en weekend uden alvorlige problemer, med en god afslutning der indbragte point."

Næste løb er 24-timers løbet på Spa, den 23. til 27. Juli.


Læs mere om:
  • Dennis Andersen
  • Martin Jensen
  • Paul Ricard
  • 29/06/14 - Paul Ricard - Blancpain GT Endurance Series

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk