Porsche Super Cup   08/07/14

Strålende comeback for mesteren Nicki Thiim
Næsten - får straf for tyvstart
Efter næsten et års fravær er Nicki Thiim tilbage. Startende med løbet på Silverstone er den regerende mester i Porsche Mobil 1 Supercup nu tilbage, og stiller resten af sæsonen til start for Lechner Racing.

Efter en uskøn juridisk kamp, som Nicki Thiim havde med sit tidligere hold, der i øvrigt også sørgede for at den unge dansker ikke kunne starte i den tyske Porsche Carrera Cup ved det traditionsrige løb i Nürnberg, kan Nicki Thiim nu efter at have tilkæmpet sig en sejr uden for banen, igen koncentrere sig om sin hovedopgave: at køre race.


Nicki Thiim
(Foto: Porsche Media)

Med Porsche Mobil 1 Supercup løbet på Silverstone kunne den regerende mester for serien, nu igen stille op i den hurtige mærke-serie - denne gang for Lechner Racing, som han også vil fortsætte med at køre for i Porsche Carrera Cup. Selvom titelforsvar vil være vanskeligt, er det ikke noget Nicki Thiim vil udelukke.

Optakten til Thiims 2014 sæson i Porsche Mobil 1 Supercup, var løbet på den traditionelle bane Silverstone - en bane der i høj grad passer til den unge dansker, og han fik også indsamlet vigtige point til titlen i det forgangne år.

Men denne weekend gik ikke helt som Nicki Thiim havde ønsket. Ganske vist fik han sat den hurtigste under den frie træning, men han fik samtidigt slidt dækkene for meget, og da det kom til den afgørende tidtagning, måtta han se sig tilfreds med 13. pladsen:
"Vi ventede nok lidt for længe. På grund af de våde områder der var på banen, tog det tid at få dækkene op til korrekt temperatur. Nr. 13 er naturligvis ikke en optimal udgangsposition, men lad os se hvad der sker i morgen", sagde Nicki Thiim efter kvalifikationen.


Nicki Thiim
(Foto: Porsche Media)

I selve løbet fik Nicki Thiim ikke en helt perfekt start, men kæmpede sig omgang for omgang fremad. Ved udgangen af ​​den 13. omgang kunne Nicki Thiim slutte sit comeback i Porsche Mobil 1 Supercup, på 8. position.
"Ja, starten var ikke god... Jeg fik mig trods alt kæmpet mig op i feltet, dog ikke helt uden berøringer hist og her... Anyway, jeg er glad på teamets vegne og for Clemens (Schmid)!", sagde Nicki Thiim efter løbet.

Desværre fik Nicki Thiim senere en 30 sekunders straf for tyvstart og blev rykket helt tilbage til 20. pladsen i resultatet.

Det næste løb i Porsche Mobil 1 Supercup starter allerede om godt 14 dage, som en del af Formel 1 weekenden, den 20. juli 2014 på Hockenheimring.

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Nicki Thiim
  • Silverstone
  • 06/07/14 - Silverstone - Porsche Super Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto