Go Kart   29/08/14

Kevin Rossel på podiet i Oschersleben
Endelig kom forløsningen for Kevin Rossel, som i sidste weekend kunne høste en pokal ved tredje afdeling af tysk mesterskab. Han har ved flere lejligheder i 2014-sæsonen vist gode takter, men nu kan han endelig se forløsningen på det hårde arbejde efter en flot tredjeplads i Oschersleben.

Tysk mesterskab køres over fem afdelinger og her er et solidt og konkurrencedygtig felt med hver gang. Rossel bruger de tyske afdelinger som forberedelse og træning forud for VM, for her har han store ambitioner.


Kevin Rossel i nr. 223 forrest på gridden
(Foto: KSP.fr)

- Jeg har en klar målsætning om, at jeg vil på podiet til VM i år. Jeg har nogle gode mennesker bag mig, og sammen arbejder vi benhårdt mod netop den målsætning, fortæller Kevin Rossel. Bl.a. står den danske motortuner Ole Haugård, også kendt som ONE Engines, bag Rossel.

- Mange af de kørere der deltager ved tysk mesterskab, er de samme som jeg skal møde til VM. Derfor er specielt de her afdelinger god træning for mig, og en god mulighed for at få så meget kørsel som overhovedet muligt.

Men udover kørsel og test på banerne, er der lagt et benhårdt fysisk træningsprogram for danskeren, som alt sammen skal hjælpe ham på vej mod en topplacering til VM. Han forventer yderligere også at stille op til et løb i Danmark senere på året.


Målsætningen er klar for Kevin Rossel, han vil til tops
(Foto: KSP.fr)

- Det er altid dejligt at køre herhjemme, så jeg håber at det kan lykkes for mig at få det ind i min kalender, fortæller Rossel der netop har afsluttet HHX på Vejle Sports College.

- Det har selvfølgelig været hårdt arbejde både at skulle passe skole, afsluttende eksaminer og samtidig min fysiske træning og de mange rejsedage. Nu har jeg fået min studenterhue, så nu har jeg fuld fokus frem mod VM.

Verdensmesterskabet køres i slutningen af September i Frankrig, og her vil Rossel altså være en af favoritterne efter de flotte resultater hidtil.

Kevinrossel.dk

Janni Storm


Læs mere om:
  • Kevin Rossel

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport