Legends Car Cup   01/09/14

Nymark tilbage på sporet
Legends Car CupEfter weekendens Grand Prix på FDM Jyllandsringen syntes Frederik Nymark at han er ved at være tilbage på sporet. Efter lang tid kunne Frederik igen stå på podiet.

Efter kvalifikationen så alting ud til at skulle blive en god weekend for Frederik og Nymark Racing. Frederik havde kørt næstbedste tid og det betød at han skulle starte som nummer nitten, da man vender rækkefølgen på de første tyve kørere.

Weekendens første løb blev kørt lørdag eftermiddag på en regnvåd bane som stillede krav til koncentrationen. Der blev kæmpet hårdt i hele feltet og da løbet var slut havde Frederik Nymark kæmpet sig op på en velfortjent femteplads.


Træningen var på tør bane og kvalifikationen var i regnvejr.
(Foto: Motorsporten.dk)

Startplaceringen til andet løb er bestemt af resultaterne fra kvalifikation og første løb. Her skulle Frederik starte som nummer to. Efter en herredyst med en konkurrent som Frederik kender godt fra tidligere dyster, blev det til en placering som nummer tre.


I andet løb havde Frederik Nymark en "fed" kamp med Lasse Rolighed.
(Foto: Motorsporten.dk)

”Jeg havde en fed kamp med Lasse Rolighed, det var rigtig sjovt og så er det næsten lige meget om man ligger nummer to eller tre – altså næsten! ” fortalte Frederik efter løbet.

I dagens sidste løb skulle Frederik Nymark igen starte som nummer to. Kort efter trak den førende fra resten af feltet. Det gjorde Frederik dog også, selv om ikke helt kunne følge med bilen ude foran.


Frederik er tilbage på toppen af 'skamlen' med teamets to smukke pit piger.
(Foto: Motorsporten.dk)

Så skete det, som for nogen er et uheld og for andre er held i motorsport. Den førende bil fik problemer med sin motor og måtte udgå inden løbet var forbi. Det betød at Frederik pludselig var i føring med en god afstand ned til nummer to. Han vandt dermed dagens sidste løb.

”Jeg føler vi er tilbage på sporet fra før mit uheld ved CRAA. Jeg er både stolt og taknemmelig for den hjælp mine sponsorer, mit team og mine mekanikere har givet mig. Det giver selvtillid at vide man har sådan nogle fantastiske mennesker i ryggen – TAK for det.” fortalte Frederik efter weekendens løb.

Nymark Racing
nymarkracing@gmail.com

Selch


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Nymark Racing
  • Jyllandsringen
  • 31/08/14 - Jyllandsringen - Legends Car Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk