Rally   20/11/14

God sæsonafslutning for Suzuki Motorsport
Det blev til endnu et topresultat for Suzuki Motorsport, da teamet afsluttede sin 2014-sæson ved at deltage i den landsdækkende Yokohama-finale i Næstved. Fire klare heatsejre blev det til for Kenneth Madsen/Anne-Louise Madsen (Ruds Vedby/Ruds Vedby) i den hurtige Suzuki Swift Maxi 2000.

”Det var en fejlfri dag,” siger Kenneth Madsen. ”Der var lidt støvregn, men der kom ikke så meget, at vejene blev våde, men derfor var det alligevel lidt glat i det første heat. Det var nemlig vanvittigt støvet på hastighedsprøven, men det gik alligevel, og i takt med, at flere og flere startede, kom der senere et rent spor.”


Det blev til fire klare heatsejre for Kenneth Madsen

Med sejren fuldendte Kenneth Madsen en sæson, der også inkluderede Danmarksmesterskabet i rally i Tunet National-divisionen.

”Da vi sluttede 2013-sæsonen, snakkede vi om, at det faktisk kun kunne blive dårligere i år, men det blev det ikke. Det har været rigtig positivt,” siger Kenneth Madsen.

Suzuki Motorsport var ved Yokohama-finalen også repræsenteret ved René Harms/Claus Lanther (Nørre Alslev/Kalundborg). I deres klasse lagde de ud med at blive nummer fire i første heat, nummer tre i andet og nummer to i tredje, men da de gjorde klar til at skulle starte i det fjerde og sidste heat, opstod der en mislyd fra motorrummet, hvorfor de valgte at stoppe for ikke at skade motoren.


René Harms fik gode klasseresultater

Suzuki Motorsport
Teamchef Anders Lysen


Læs mere om:
  • Kenneth Madsen
  • René Harms

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport