Endurance   18/12/14

Mikkel Mac satte ny verdens rekord
Den snart 22 årige racerkører fra Falster, Mikkel Mac, har i weekenden den 12-14 december kørt sig i Guinness rekordbog ved at deltage i MAXI Endurance 32H på International Circuit of Algarve i Portugal. Weekenden blev fuldendt, da Mikkel og resten af teamet Formula Racing efter 32 hårde timer krydsede målstregen, som vinder i deres klasse, samt samlet af alle deltagende teams.

Efter i starten af November, hvor Mikkel deltog i Seat Leon Eurocup i Barcelona, som første racerløb i en forhjulstrukket bil, og havde sluttet sæsonen af for 2014, gav hans team Formula Racing muligheden for deltagelse i et langdistance løb, på hele 32 timer i samme Seat Leon, som Mikkel kørte i til Eurocuppen i Barcelona.

Der har aldrig før været kørt et racerløb på 32 timer, så udfordringer var der nok af, og efter så meget forberedelse som muligt, tog Mikkel og resten af Formula Racing afsted til Portugal. Formula Racing deltog med 4 danske kørere : Johnny Laursen, Lars Steffensen, Bo McCormick og Mikkel Mac, samt José Monroy fra Portugal.

"Det var en super fed chance for mig, at få muligheden for at deltage i et rigtig langdistance løb. Da jeg håber på en skønne dag, at skulle køre og vinde Le mans 24 timers, så vil dette være det perfekte løb til, at få indblikket i hvor meget team arbejde der ligger i sådan en forberedelse" sagde Mikkel Mac inden afrejse.

Træningerne skulle bruges til, at alle 5 kører fik kørt både bil og bane ind, så teamet kunne være 100% klar til kvalifikation, som skulle køres af to gange, 3 timer i dagslys og 3 timer om natten / mørke, hvor efter den bedste tid fra dag og nat blev lagt sammen. De 2 gange 3 timers kvalifikation blev kørt på en knas tør bane.

Det blev gjort med professionel hånd, og teamet kunne derfor starte i Pole Position til løbet.

Løbet gik helt efter bogen, i alle 32 timer. Med kun et par pitstop, som tog lidt længere tid end forventet, pga. En støddæmper som blev træt og anden gang en bolt, som gav op i baghjuls ophænget, kunne Mikkel og resten af Formula Racing kører deres Seat Leon over målstregen som vinder i deres klasse, samt vinder af løbet overall.

Ud af de 32 timer var der ialt 26 timers regnvejr, og det gjorde ihvertfald ikke spændingen mindre for alle teams.

En overlykkelig og træt Mikkel Mac havde derfor kun en kæmpe ros til alle kører, teamchef Allan Jørgensen, samt mekanikkerne som var med i teamet.

"Det var rigtig fedt. At være i race mode i så mange timer, er virkelig en oplevelse jeg aldrig vil glemme, og så at alt gik op i en højere enhed, kan jeg kun takke mit team Formula Racing for, for det er virkelig opskriften på 32 timer med succes uden uheld, og hvad der ellers kan ødelægge så langt et løb. Jeg fik også muligheden for, at prøve at køre om natten for første gang i min karrier, det var en super fed oplevelse og nogle helt nye udfordringer" sagde Mikkel Mac kort efter at have kørt over målstegen.

Mikkel kan nu velfortjent holde sin 22 års fødselsdag på Torsdag, samt gå på juleferie med god samvittighed efter en vellykket sæson 2014, med Formula Racing.

"Jeg syntes jeg har lært rigtig meget i gennem hele sæsonen, og nu efter denne weekenden kan jeg slutte sæsonen af, med helt ny viden om hvad jeg kan arbejde videre på, på vej mod mit mål og drøm. Jeg forsætter med fuld gas træningen i træningslokalerne, og vender stærkt tilbage i 2015, hvor jeg igen er klar til, at give alt hvad jeg kan" slutter Mikkel Mac af.

Mikkel Mac


Læs mere om:
  • Johnny Laursen
  • Mikkel Mac

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport