FIA WEC   10/04/15

David Brabham erstatter Johannes van Overbeek
World Endurance ChampionshipDen ene af David Heinemeier Hanssons teamkammerater, Johannes van Overbeek, er ude af bilen på Silverstone til åbningsløbet i WEC, grundet nogen trykkede ribben.
ESM teamet har dog et godt kort i hånden idet man har kontaktet en af teamets tidligere kørere og spurgt om han vil køre i stedet. Og det vil han.

Man kan sige at Team Tequila Patrón ESM allerede er kørt i pit for at lave det første kørerskifte. Det er man nødsaget til at gøre idet at Johannes van Overbeek er ude med trykkede ribben, og det er ret pinefuldt i sig selv. Og skal man så sidde i en racerbil med en hel del G påvirkninger, så er det mere end et par Panodil kan klare. Teamet har i stedet udtaget en tidligere kører i teamet i skikkelse af David Brabham.


(Foto: ESM)

Det pudsige her er at udover at han kørt ved flere lejligheder for teamet, så er han netop selv kommet over en tur med - trykkede ribben. David Brabham skal køre sammen med Ed Brown og Jon Fogarty i bil #30 i LMP2 klassen. Og det er nemt at komme på arbejde for David Brabham, han bor ca. 30 minutters kørsel fra Silverstone.

Teamet som deltager både i United SportsCar Championship og FIA WEC har sin europæiske base i Woking lidt syd for London. Her har man mere eller mindre opholdt sig for at klargøre bilerne efter at været med i årets første officielle test på Paul Ricard i "Prologen". Alle kørere er meldt klar, bilerne er klargjorte, så nu afventet man kun at komme ud på banen til de første træninger inden kvalifikationen og søndagens 6 timers løb.

Dons


Læs mere om:
  • Silverstone
  • 12/04/15 - Silverstone - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk