Der er i år dansk deltagelse i Formel 3 Euro serien. Klassen kører et officielt FIA mesterskab og bærer derfor navnet FIA Formula 3 Euro.
Den tyske Formel 3 serie holder et års pause og derfor er mange af deltagerne rykket over i den europæiske serie eller rettere mesterskab. Den første løbsweekend i år bliver afviklet i forbindelse med et FIA mesterskab nemlig WEC der ligesom FIA F3 Euro serien har sit første løb i denne weekend. To danske kørere deltager i år i serien. Det er Nicolas Beer der kører for Eurointernational teamet og Mikkel Jensen der kører for Mücke Motorsport.
I det første af tre løb sluttede de to danske kørere lige efter hinanden som nummer 13 og 14 og med Mikkel Jensen som den bedst placerede af de to. I det andet løb var der noget større forskel idet Mikkel Jensen sluttede i top 10 mens Nicolas Beer sluttede som nummer 20.
I søndagens løb som er det tredje og sidste i denne weekend, var det igen Mikkel Jensen der var bedst. Han sluttede igen som nummer 10 mens Nicolas Beer sluttede dette løb som nummer 18.
Næste løbsweekend i serien afvikles på Hockenheim i dagene 1 - 3 maj.
Læs mere om: Silverstone12/04/15 - Silverstone - FIA F3 EU - FIA EM |