Fabio Onidi kørte galt under kvalifikationen Den mytiske og super-hurtige bane på Monza, var scenen for årets første løb i Blancpain Endurance Series. Et imponerende startfelt på 56 biler, var klar i den italienske pitlane, som et bevis på at mesterskabet har en sund fremtid de kommende år, med høj interesse fra teams og kørere. Anders Fjordbach fra High Class Racing var mødt op sammen med to italienske kørere, som skal være hans holdkammerater ved alle runder af sæsonens løb i Blancpain Endurance Series. De to er Andrea Roda, der har haft en successfuld sæson i Auto GP med gode resultater, og Fabio Onidi der sidste år deltog i Blancpain GT Series med en McLaren.
Den officielle kvalifikation søndag morgen, blev dog dog desværre ikke gennemført for deres Audi #74. På et tidspunkt hvor holdet lå i top-25, med en tid på 1:49,739, kom Fabio Onidi ud for en alvorlig ulykke, hvor han brækkede to ryghvivler, hvorefter løbets arrangører stoppede kørslen med rødt flag. Køreren fik hjælp af et lægeteam direkte på banen, for at undgå videre skader.
Holdet deltog ikke i hovedløbet nogle timer senere, og håber på hurtig bedring for den 27-årige italienske kører.
Anders Fjordbach fortæller:
"Vi har været rigtigt uheldige med Fabio Onidi's ulykke under kvalifikationen, men heldigvis ser det ikke ud til at han har alvorlige eller yderligere skader. Vi håber det bedste for ham, og at han hurtigt vil være ovenpå og på banen igen. I forhold til bil og løbsindsats, har weekenden, trods alt, vist positive takter. Det hele er nyt for os alle, men Andrea Roda og Fabio Onidi imponerede virkeligt med deres performance, her ved det første endurance løb i vores Audi R8."
Den næste løbs deltagelse for High Class Racing, bliver på den engelske Brands Hatch, den 9. og 10. maj, ved anden runde af Blancpain Sprint Series.
High Class Racing Læs mere om: Anders FjordbachHigh Class RacingMonza12/04/15 - Monza - Blancpain GT Endurance Series |