DTM   16/04/15

DTM går nye veje i 2015
DTMOm knap 2 uger går det løs med en ny sæson med flere ændringer.
Audi, BMW og Mercedes har i de seneste dage dage testet på Motorsportsarena Oschersleben for sidste gang inden sæsonstarten.

Den lange vinterpause er forbi, de mange kørere og teams har for alvor forberedt sig på sæsonen 2015 siden slutningen af marts måned. I de forgangne dage har alle deltagere testet på Motorsportsarena Oschersleben og forberedt sig på åbningsløbet som kører af stablen i weekenden i dagene fra 29. april til 3. maj.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

I den kommende sæson vil der modsat de seneste år, være nogen ændringer. Hen over vinteren er moderorganisationen for DTM, ITR og bilfabrikkerne kommet i mål med et nyt koncept, der som mål har at DTM skal være mere spændene og underholdene for tilskuerne, både på lægterne og på tv. Her er de vigtigste ændringer:


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Fremover skal der køres 2 løb i hver løbsweekend. Løbet om lørdagen får en varighed på 40 minutter + én omgang og vil være uden et obligatorisk pitstop. Løbet om søndagen får en varighed på 60 + én omgang og hvor der er et obligatorisk pitstop hvor der skal foretages hjulskifte. Til gengæld forsvinder muligheden for 2 forskellige compounds som ellers var indført i sidste sæson, og som der skulle skiftes til i forbindelse med det obligatoriske pitstop. Begge løbene i løbsweekenden giver lige mange points.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Derudover ændres også den hidtige kvalifikationsmodel. Fremover vil der være én 20 minutters kvalifikation forud for hvert løb. Den hidtige model var baseret på den model Formel 1 klassen anvender.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Hos kørerne er der sket visse ændringer. Dog ikke hos Audi der forsætter med Mike Rockenfeller, Nico Müller, Eduardo Mortara, Miguel Molina, Matthias Ekström, Timo Scheider, Adrien Tambay og Jamie Green. Hos BMW og Mercedes er der sket ændringer.


(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Joe Hand har helt forladt sit engagement med BMW og erstattes af Tom Blomqvist som er søn af den tidligere rallylegende Stig Blomqvist. Tom Blomqvist startede sin karriere i gokart inden han skiftede til formel racing. I 2014 sæsonen kørte Tom Blomqvist i FIA F3 Euro serien og sluttede sammenlagt som nummer 2. Sammen med Tom Blomqvist udgør Bruno Spengler, Timo Glock, Augusto Farfus, Maxime Martin, Martin Tomczyk, Antonio Felix da Costa og den regerende mester Marco Wittmann den komplette kørersammensætning hos BMW.


Tom Blomqvist
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Den største ændring er sket hos Mercedes. Bilfabrikken fra Stuttgart udvider antallet af biler til 8 hvor man tidligere har haft 6 biler med. Christian Vietoris, Paul di Resta, Pascal Wehrlein, Robert Wickens, Gary Paffett og Daniel Juncadella udgør kørerne fra sidste sæson, og bliver i år forstærket med Maximillian Göts og Lucas Auer.
Maximillian Götz kommer fra GT racing og kørte i sidste sæson for et af Mercedes kundeteamene i ADAC GT Masters serien. Hans yngre kollega, Lucas Auer kommer - for øvrigt - ligesom Tom Blomqvist fra formel racing. Også han kørte i sidste sæson i FIA F3 Euro serien, hvor han sluttede generelt som nummer 4.


Lucas Auer
(Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)

Ligesom der er nye kørere, så er der i denne sæson indført nye kørernumre. Det er de numre som kørerne selv har valgt inden sæsonstarten. Undtaget er mesteren som skal køre med nummer 1 på bilen. De valgte startnumre for denne sæson følger kørerne i efterfølgende sæsoner også, sålænge køreren kører i DTM.

Udover og i samme løbsweekender som DTM - i de fleste tilfælde - vil der også blive kørt i FIA F3 Euroserien. Den er i år mere interessant idet der er to danske kørere med. Mikkel Jensen og Nicolas Beer er navnene på de to danskere. I den hurtigste tyske mærkeklasse - Porsche Carrera Cup Deutschland - vil Nicki Thiim igen kører med. I den nye supportklasse, Audi Sport TT Cup, vil Nicolaj Møller-Madsen køre.

Som noget særligt ved sæsonstarten i år, vil der på Hockenheimring også blive afviklet en afdeling af FIA World Rally Xross serien. De første træninger for denne serie køres om torsdagen d. 30. april i den til lejligheden ombyggede Sachs - kurve.

I nedenstående links kan man finde de nye startnumre og 2015 løbskalenderen.

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Hockenheim
  • 03/05/15 - Hockenheim - DTM
  • DTM 2015 - 9 løbsweekender og 18 løb
  • DTM startnumrene i 2015

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk