Citroën DS3 Cup   23/04/15

Ternvalt vender tilbage
En gammel kending i dansk motorsport vender nu tilbage til asfaltbanerne. Jesper Ternvalt fra Viby ved Roskilde gør comeback i dansk banesport, når han den kommende weekend tager hul på sin første sæson i Citroën DS3 Cup. Autoforhandleren har været vidt omkring i sporten, der blandt andet tæller en titel i SSC-klassen og flere sæsoner i DTC.

- Jeg har holdt pause i tre år nu, men er frisk på noget race igen. Efter jeg tog SSC-titlen kom finanskrisen, hvilket kostede min videre fortsættelse i racing, men jeg kom op på hesten igen, siger den 45-årige Ternvalt.

- Det lykkedes mig at køre mig til en old boys-titel i Legend Cup, hvor jeg deltog i 2012 og 2013, men en skade satte mig igen på sidelinjen. Efter en del travlhed med at starte et nyt firma op, er jeg kommet i snak med Martin Jensen, og han har fået lokket mig med. Nu glæder jeg mig vildt meget til at køre race igen – jeg savner løbene og hyggen, og glæder mig til at Flemming og Dennis fra mit gamle team er klar igen, siger han videre.


Stemningsfoto fra 2014: Jesper Ternvalt kører Citroën DS3 Cup i 2015
(Foto: Gripping Media ApS)

Det bliver et hop ud i den dybe ende for sjællænderen, der prøver sin DS3 Cup-racer for første gang i den kommende weekend på FDM Jyllandsringen.

- Vi når desværre ikke at teste inden sæsonen, så vi er nok lidt rustne – men humøret er i top, slutter han.

Insight Racing DK


Læs mere om:
  • Jesper Ternvalt
  • Jyllandsringen
  • 26/04/15 - Jyllandsringen - Citroën DS3 Cup

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto