Ginetta Junior   08/05/15

Patrik Matthiesen vil konsolidere sin placering i mesterskabet
16 årige Patrik Matthiesen, Hammelev har her til morgen indfundet sig på Thruxton Motorsports Center - England, for i den kommende weekend at deltage i 5 - 6. afdeling af Ginetta Junior Championship. Som første-års-kører er sønderjyden kommet forrygende fra start med i alt 3 podieplaceringer i de 4 første løb og ligger inden den kommende weekend 3’er i det samlede mesterskab samt fører Rookie mesterskabet.

Patrik selv siger: Thruxton er en af de baner hvor alle kan køre stærk, den er ikke specielt teknisk svær da det stort set er fuld power hele vejen rundt, og derfor skal jeg ligesom i det forgangne løb på Donnington forvente hård konkurrence.


Patrik Matthiesen

For 14 dage siden havde Patrik en test dag på Thruxton sammen med sit team - HHC Motorsport, her formåede han at sætte tider der var op til 1 sekund hurtigere end kvalifikationstiderne i 2014.

Selv om tiderne var gode under testen kunne jeg se på data’ene at jeg kunne hiveyderligere nogle tiendedele sekunder ud af bilen, dette forventer jeg at have styr på når det går løs lørdag med tidtagningen udtaler en optimistisk Patrik, der som udgangspunkt for den kommende weekend vil konsolidere sin placering i mesterskabet.


Patrik Matthiesen fører feltet an

Ginetta Junior Championship betegnes i øjeblikket som den klasse i Europa med det største konkurrence niveau, hvilket også var en af grundene til at Patrik Matthiesen valgte at køre sæson 2015 der, og med 42.000 betalende tilskuer i gennemsnit til hvert løb er den også populær blandt disse.

www.PatrikMatthiesen.com


Læs mere om:
  • Patrik Matthiesen
  • Thruxton
  • 10/05/15 - Thruxton - Ginetta Junior

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto