Porsche Carrera Cup Scandinavia    22/05/15

Mikkel O. Pedersen kørte 2 sejre i hus
ved Porsche Carrera Cup, som blev afholdt i Skôvde, Sverige
Mikkel O. Pedersen kørte 2 sejre i hus under weekendens løb til Porsche Carrera Cup, som blev afholdt i Skôvde, Sverige. Den unge racerkører vandt både heatene og plukkede desuden tre ekstrapoint grundet bedste kvalifikationstid og hurtigste omgangstid i begge heat. Mikkel O. topper derfor tabellen med 53 point som yngste mand og eneste dansker i feltet i det skandinaviske Porsche Carrera Cup.

Teamet ankom til banen torsdag eftermiddag. Herefter blev der pakket ud, rejst telt og gjort klar til teknisk kontrol. Mikkel O. cyklede derefter en tur ud på banen, da det var første gang han skulle køre der.

Det var med bekymret mine Mikkel vendte tilbage til teamet. Mikkel har ikke siddet i en racerbil siden september 2014 og han har aldrig kørt i en racerbil uden ABS. Banen er bygget op som en bybane, så en enkelt fejl og bilen ville blive smadret imod en betonvæg.

Men alle bekymringer blev gjort til skamme efter fredagens kørsel. Mikkel O. fandt hurtigt rundt på banen og fik kørt nogle gode omgangstider både i træningen og i tidtagningen. Han kunne derfor starte som 7er i heat 1 og 1er i sin klasse.


Mikkel O. Pedersen
(Foto: RaceFoto.se)

Den unge racerkører fik en fantastisk start og kørte sig hurtigt op gennem feltet hvor han lå på en 4. plads generelt og 1’er i sin klasse helt frem til målflaget.

I heat 2 skulle han starte 8er. Igen fik han en fornuftig start og kom hurtigt på første pladsen i sin klasse og lå derfor efterfølgende og kæmpede om pladserne med de noget hurtigere Porsche 991’er.


Mikkel O. Pedersen
(Foto: RaceFoto.se)

De professionelle mekanikere fra Porsche motorsport var så begejstrede over Mikkel, at de efter hvert heat gik over til den unge racerkører, gav ham hånden, og sagde til ham at han straks skulle over i den hurtigere nye Porsche, nemlig en Porsche 991 Gt3 Cup.

Den svenske speaker blev også så begejstret over den unge danskers kørsel, så han udråbte Mikkel O. til den nye superstar til stor jubel for de godt 9000 tilskuere på den svenske racerbane.

Næste afdeling af Scandinavian Porsche Carrera Cup afholdes den 30. maj på Anderstorp racerbane.

Bettina Overgaard Pedersen


Læs mere om:
  • Mikkel O. Pedersen

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto