ELMS   10/07/15

Danske Ferrari-kørere vil have revanche på Red Bull Ring
Formula Racing-kørerne Mikkel Mac, Johnny Laursen og Andrea Rizzoli vil atter på podiet i tredje afdeling af European Le Mans Series, som afvikles på den østrigske Formel 1-bane Red Bull Ring denne weeekend.

Sidste år blev vinderchancerne ødelagt af et defekt baghjulsleje. Men i weekenden vil Formula Racing-kørerne Mikkel Mac, Johnny Laursen og Andrea Rizzoli have revanche i tredje afdeling af European Le Mans Series på østrigske Red Bull Ring.


Mikkel Mac, Johnny Laursen og Andrea Rizzoli vil atter på podiet

– Vi fortsætter hvor vi slap på Imola, der jo gav os en en god podiesejr, lyder det fra Mikkel Mac.

– Vi ligger nu på en 7. plads i årets mesterskab, men der er kun ni point op til de førende, så en sejr i weekenden vil virkelig rykke på stillingen.

Det danske Ferrari-team kørte også på Red Bull Ring i 2014, men herfra er minderne både gode og dårlige.

Danskerne scorede nemlig pole position sidste år, men blev også sendt voldsomt tilbage i løbet grundet et defekt baghjulsleje.

– Desværre måtte vi bruge 40 minutter i pitten, så positivt set må vi jo have en masse held til gode i år, lyder det fra Mikkel Mac.

Går efter Le Mans-deltagelse i 2016
Mac, Laursen og Rizzoli er mere end opsat på at komme på podiet igen. Trekløveret var senest i bilen under den officielle Le Mans-test i sidste måned.

Som bekendt var danskerne på reservelisten og nåede aldrig til start i årets udgave af 24-timersløbet. Men den én dag lange test var nu alligevel en magisk oplevelse for hele teamet.

– Det var fantastisk at se vores racerbil i Le Mans-pitten samme med alle de andre store teams, lyder det fra teamchef Allan Jørgensen.

– Samtidig fik vi nogle ekstra testkilomer under hjulene og er derfor endnu bedre forberedt på udfordringerne i Østrig.

Formula Racing hentede en 2. plads i GTC-klassen i 2014-udgaven af European Le Mans Series, og det danske team går atter efter en sejr i det benhårde mesterskab.

Det er der mere end én god grund til: Alle klassevindere i årets European Le Mans Series modtager nemlig en officiel invitation til 24-timers Le Mans 2016.

Formula Racing

Tidsplan for 4 Hours of Red Bull Ring

Lørdag 11. juli
10.30 — Træning #1
14.40 — Træning #2

Lørdag 12. juli
09.15 — Kvalifikation (LM GTE)
13.30 — RACE (4 timer)

OBS! Følg Mikkel Mac, Johnny Laursen og Andrea Rizzoli via livetiming og livestreaming på www.europeanlemansseries.com eller på TV 2 PLAY.


Læs mere om:
  • Johnny Laursen
  • Mikkel Mac
  • Formula Racing
  • Red Bull Ring
  • 12/07/15 - Red Bull Ring - ELMS

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto