I den kommende weekend finder dette års udgave af det klassiske 24-timers løb på Spa-Francorchamps sted. Det er et løb, som Nicolai Sylvest har glædet sig til, da det skulle have været et af højdepunkterne i hans 2015-program, men desværre er den 18-årige nordsjællænder lige nu ikke i Belgien, men hjemme i Jægerspris. Der er ikke meget at smile over lige nu, for Nicolai Sylvest |
”For nogle dage siden fik jeg en besked fra mit tyske team, Rowe Racing, om, at de var nødt til at reducere antallet af biler fra to til en til dette løb,” siger Nicolai Sylvest. ”Den Mercedes SLS AMG, som jeg har kørt, har haft Astana som hovedsponsor, og Astana har pludselig valgt at stoppe samarbejdet med teamet, så derfor kommer bilen ikke ud at køre.”
”Jeg er virkelig skuffet over det. I sidste måned var jeg sammen med de øvrige kørere på Spa-Francorchamps for at teste forud på banen, som jeg godt kendte fra min tid i Formel Ford, og vi havde en rigtig god testdag. Jeg havde virkelig set frem til at skulle køre i en GT3-bil på netop denne bane og så deltage i mit første 24-timers løb.”
Nicolai Sylvest er nu i samarbejde med sit management-team i fuld gang med at undersøge mulighederne for eventuelt at få en nogle ekstra løb i nogle andre serier i den resterende del af 2015-sæsonen.
Jesper Sylvest
Læs mere om: Nicolai SylvestSpa-Francorchamps26/07/15 - Spa-Francorchamps - Blancpain GT Endurance Series |