Road Racing   12/08/15

Roadracingkøreren René Prang melder klar til DM på Ring Djursland
René Prang er klar til at genoptage kampen om DM i roadracing, efter et styrt på Padborg Park i juni mdr.
Det trælse styrt kostede et brækket kraveben, der efterfølgende betød en operation, hvor 6 stykker knogle, måtte sættes sammen med en metalplade og 8 skruer.

Sommeren er brugt til restituering af skulderen, men betød også et afbud til NM i Sverige midt i juli mdr.
> Jeg er klar igen, og skulderen fungerer fint udtaler René Prang. Der arbejdes dog stadig på at få EBR-raceren klar og justeret. Først går turen Stockholm hvor forgaflen skal renoveres efter styrtet. De sidste par hverdage går så i værkstedet sammen med mekaniker Torben Almind med at gøre roadraceren helt klar.

Der køres 2 løb på Ring Djursland d. 15. & 16. august, og igen på Jyllandsringen d. 29. & 30. august.
René Prang ligger aktuelt på en samlet andenplads i kampen om DM. Der køres i alt 6 løb mere i DM, så der er masser af point at køre om endnu. Derfor er kampen om førstepladsen, som i øjeblikket indehaves af Alex Schacht, stadig helt åben.

Der er ingen tvivl om at de to konkurrenter vil give hinanden kamp til stregen. De kender hinanden rigtig godt, og vil lure på hinandens svagheder eller fejl i løbene, ligesom det øvrige felt garanteret også vil gøre sit til at vende op og ned på styrkeforholdet. Der er lagt op til nogle spændende dyster i mange forskellige klasser på Ringland d. 15. & 16. august.

Foruden den uundværlige mekaniker Torben Almind, er Michael Brix Sørensen også med i teamet hos René Prang. Michael Brix Sørensen stiller op i klassen SuperSport 600 på sin Triumph Daytona 675, mens René Prang deltager i klassen SuperBike på en EBR 1190 RX.

Med venlig hilsen
Erling Prang


Læs mere om:
  • René Prang
  • Ring Djursland

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport