DTC   15/08/15

Casper Elgaard tog pole position kort før lukketid
DTC - Danish Thundersport ChampionshipDen førende i AutoMester DTC starter første kvalifikationsheat fra første position
Det bliver den aktuelle mesterskabsførende i AutoMester Danish Thundersport Championship, som skal starte fra pole position, når første kvalifikationsheat i årets femte mesterskabsafdeling søndag eftermiddag skal køres på Ring Djursland.

Det var ellers Jan Magnussen, Roskilde, som var hurtigst i den indledende fase af tidtagningen. Efter to forsøg med 50,2-tider blev han den første kører, som kom under 50 sekunders grænsen rundt på den 1.752 meter lange bane. Det gjorde han med tiden 49,968, hvilket fik ham til at køre i pit og spare materiellet.


Det bliver fra pole position, at Casper Elgaard skal starte søndagens første kvalifikationsheat i AutoMester DTC

Casper Elgaard tyede til samme strategi, da det i første omgang ikke lykkedes ham at tage pole position. Med fem minutter tilbage af tidtagningen valgte han at køre tilbage på asfalten. Den første hurtige omgang blev tilbagelagt i 50,1 sekunder, og efter en omgang, hvor der blev slappet af, gjorde Casper Elgaard et nyt forsøg, og med tiden 49,908 var det ham, som var indehaver af pole position.

Jan Magnussen returnerede herefter til banen, og på sin første flyvende omgang gav han gas, kom under 50 sekunder, men tiden 49,980 var ingen forbedring, hvorfor han måtte tage sig til takke med andenpladsen.

Dennis Lind, Roskilde, satte tredjehurtigste tid i tidtagningen, hvor der kun var to hundrededele af et sekund mellem Kasper H. Jensen, Hinnerup, og Michael Markussen, Kolding, på de to efterfølgende pladser.

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Casper Elgaard
  • Ring Djursland
  • 16/08/15 - Ring Djursland - DTC

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk