I Viborg-racerkørerens anden afdeling i Danish Supertourisme Turbo kom der mere fart i bilen, hvilket blandt andet gav en pole i løbet af weekenden. Jacob Kallestup fra Viborg deltog i weekenden 15-16. august i sin anden afdeling i Danish Supertourisme Turbo. Det skete på Sturup Raceway i Sverige. I løbet af weekenden var der tydelige forbedringer for Jacob og teamet bag. Et udtryk for mere erfaring med racerbilen.
Fra de første træninger og til tidstagning blev omgangstiderne forbedret med over et sekund. Det rakte til en startplads som nummer 11 i første heat. Her undgik Jacob tumulten i starten og kom foran nogle konkurrenter. Han fik opbygget et lille hul ned til konkurrenterne og sluttede som nummer 8.
Startede i pole
Det betød, at Jacob startede andet heat forrest – i pole – fordi man vender de første otte fra heat et om. Her fik Jacob en udmærket start. Herefter fulgte en række omgange, hvor han kæmpede for at holde de meget erfarne og sultne kørere bag sig. Det gjorde han så godt, at et par andre teams roste ham for det. Det var samtidig meget lærerigt for den unge kører. I det tætte felt betød en lille fejl fra Jacobs side desværre, at tre konkurrenter kom forbi. Det til trods sluttede andet heat med en syvende plads.
I tredje og sidste heat startede Jacob som nummer ni, og fik med en god starte overhalet nogle konkurrenter. Løbet blev dog en kort fornøjelse, da en konkurrent cirka fire omgange inde i løbet ramte Jacob bagfra i et sving, så han røg af banen og en tur i autoværnet. Dermed kunne bilen ikke køre videre og weekenden var ovre.
Stadig mere at lære
Selvom sidste heat blev afbrudt før tid, tager teamet positive fra afdelingen i Sverige. Det er skete markante forbedringer fra løbet på Ring Djursland i juni – blandt andet sluttede Jacob i top 10 i de løb, han gennemførte.
- Alle i teamet sad med en god fornemmelse, da weekenden var ovre. Vi har fordret os meget i forhold til løbet på Djursland, men vi er stadig langt fra tilfredse med bilen opsætning. Her har vi mere at lære, og det håber vi at gøre inden næste løb på Padborg Park. Kan vi få mere fart i bilen, kan vi være med i den helt sjove ende af feltet, siger Jacob Kallestrup
Husk at der kommer billeder fra weekenden på facebook-siden, den finder du på: facebook.com/jacobkallestrupracedriver.
Jacob Kallestrup Race Team Læs mere om: Jacob KallestrupSturup Raceway16/08/15 - Sturup Raceway - Danish Supertourisme Turbo |