Jørgen tilfreds - og dog
Det var med en ambivalent følelse i kroppen, at Jørgen Hansen/Fjenneslev stod på podiet som 2’er i klassen, og havde den generelle tredjeplads, da Yokohama Mesterskabs løbet på Roskilde Dyrskue var afviklet, i det flotteste vejr, og med masser af biler på startlisten.

Grunden til denne følelse havde Jørgen grundet løbets udvikling, da han sammen med sin codriver Winnie Hansen/Brønshøj havde ført løbet generelt, helt indtil det tredje kørte heat.

Som skrevet står, så var det igen Porsche 997 GT3’eren som skulle luftes, og selvom Jørgen ikke vidste hvor meget han havde den i kroppen, efter løbene i hans BMW M3, så viste det sig, at det var ligesom at skulle cykle igen, det lå på ryggraden…

Konkurrencen i det generelle klassement var hård, men prøven, vejret og det hele kørte som smurt i olie, prøven passede som udgangs punkt ikke super til Porschen, de mange vinkelsving var hæmmet af afspærring i både indgangen og udgangen af hvert enkelt sving, dermed uden radius i selve svinget, og lidt mere kantet at køre, men en ’sikker’ føring til pausen generelt, det så lyst, også selvom Jørgen ikke følte det kørte 100 procent, asfalten var ’beskidt’, og der manglede greb i det første heat. Til andet heat var det meget bedre, og igen hurtigst generelt, Winnie var euforisk glad, mens Jørgen vidste godt, at løbet slet ikke var afgjort endnu.

Så kom den store pause, hvor prøven bliver vendt om, og så skete der radikale ændringer i toppen af klassementet, fordi Kenneth Madsen i Suzuki Swift og Steen Andersen i Mitsubishi hævede tempoet gevaldigt. Prøven passede åbenbart Jørgen bedre da den blev kørt ’med’ uret, for selvom Jørgen stadig førte efter 3. heat, så manglede sekunderne på stopuret i de to sidste heat…

Faktum var dog, at Kenneth og Steen kørte super hurtige tider i 3. og 4. heat, dette var der ikke noget at stille op over for, og dermed drattede Jørgen og Winnie ned på den generelle tredjeplads, dermed den ambivalente følelse. Efter løbet slog det Jørgen at chikanerne til 3. og 4. heat var mere snævre og kortere, dette passer ikke den brede Porsche, så her lå nok ’hemmeligheden’ til de manglende sekunder, men motorløb er først færdig efter sidste kørte meter, og man må som kører forholde sig til, og tilvænne sig en prøves radikale ændringer..

Winnie kunne dog oplyse mig om, at sådan var det også sidste gang de kørte her, de var hurtige med uret rundt, og den modsatte vej, der tabte de sekunderne…

Der var dog smil på efter løbet, både hos service drengen Morten og Kurt, men også hos Jørgen, det havde været en god dag, med godt race, masser af snak i pauserne med tidligere rallykørere på Jørgens ’alder’, der var der som tilskuere, og 2’er i klassen og 3’er generelt i dette hårde selskab, det var jo godt nok, men Jørgen er en vinder, og derfor stod han på skamlen med denne ambivalente følelse …

Allan Post