SportsCar Championship   08/10/15

Christina Nielsen blev hyldet ved gallafest
Den danske racerkører Christina Nielsen, der sluttede på andenpladsen i GTD klassen i det amerikanske sportsvognsmesterskab TUDOR United Sportscar Championship, blev i starten af ugen hyldet med store klapsalver ved en gallafest i Georgia, USA.

Serien har tidligere givet mesterskaber til både Tom Kristensen og Jan Magnussen i deres respektive klasser og 23 årige Christina Nielsen kom meget tæt på at blive den første kvinde i verden, der vandt et stort internationalt mesterskab i sportsvognsracing.

Hun førte flot mesterskabet inden sidste afdeling, der blev afviklet som et 10 timers løb på Road Atlanta. Men voldsomt regnvejr løbet igennem gjorde det til lidt af et lotteri og selvom Christinas Aston Martin V12 Vantage undervejs i løbet lå til at sikre hende mesterskabet, så blev løbet grundet voldsom regn og aftenmørke afsluttet to timer før tid og der lå Christinas bil desværre på en placering, der betød at mesterskabet ikke var hendes, men hun fik i stedet en flot andenplads i det stærke selskab.

“Det har været helt igennem fantastisk” sagde en glad Christina Nielsen efter at have modtaget prisen til store klapsalver. “Jeg fik så meget anerkendelse i løbet af aftenen og er så stolt af, at så mange mennesker har fulgt mig og giver udtryk for, hvor meget de synes jeg har udviklet mig som kører og hvor stærkt de synes det er, det jeg har opnået. Det er helt overvældende med al den ros og support og jeg håber på, at være tilbage næste år. Og så vil jeg gerne stå et trin højere på skamlen”.


(Foto: Jan Kaiser)

www.christinanielsenracing.dk

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Road Atlanta
  • 03/10/15 - Road Atlanta - SportsCar Championship

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk