Efter at have vundet Rok Junior- Sjællands- og Danmarksmesterskabet, og dermed en fribillet til deltagelse ved årets VM i Rok Junior på South Garda i Italien, tog vi tirsdag aften afsted med målet om igen at nå finalerne og i år også at gennemføre uden at slutte sidst pga. uheld som sidste år hvor Sebastian blev kørt meget voldsomt af. Vi lagde ud med træning i regnvejr onsdag morgen, og regnen fortsatte det meste af dagen, og når det regner i Italien kommer der meget vand på kort tid, på et tidspunkt overvejede vi at give Sebastian svømmefødder på istedet for kørestøvler. Heldigvis klarede det op sidst på dagen og den sidste træning kunne køres på slicks.
Sebastian Hove (Foto: S-Sport)
Torsdag morgen regnede det on/off og de to træninger inden tidstagningen var lidt svære at bedømme noget som helst på.
Til tidstagningen var banen helt klart til slicks og Sebastian kørte en rimelig tid og kom ind som nr. 18.
Torsdag eftermiddag skulle første kvalifikationsheat køres, og det gik faktisk rigtig godt, Sebastian sluttede som nr. 8.
Fredag morgen til Warm Up havde vi lige pludselig motorproblemer, den ville ikke trække og tidsmæssigt så, det skidt ud selv om Sebastian gjorde hvad han kunne.
De efterfølgende 2 kval.heat går nogenlunde og han slutter hhv 13 og 14, og sammenlægningen af de tre kval.heat sender ham direkte videre i A finalen, som den eneste af de 5 danske juniorkørere.
Sebastian Hove (Foto: S-Sport)
Lørdag morgen til Warm Up viser det sig igen at motoren ikke rigtig har tænkt sig at samarbejde, og Sebastian er lidt frustreret, vi får talt lidt om det og tjekker alt igennem, og da han skal køre præfinale er han super klar til at give gas, han kommer godt afsted holder sig fri af uheld og slutter som nr 18, et okay resultat eftersom det nu også er karten der ikke helt vil være med.
Gode råd er dyre, og mangel på samme koster ikke noget - motoren er ikke blevet bedre, men heldigvis er Sebastian ved godt mod og vi stiller til finale med det vi har at gøre med, og satser på at gennemføre lidt bedre end sidste år hvor han pga, uheldet sluttede som nr. 33.
Sebastian kommer igen godt afsted fra startplads nr. 18, han slipstreamer for at få motoren til at trække og uden at oversatse overhaler han først en, så en mere og i løbet af de 16 omgange får han på den måde kørt sig op igennem rækken og slutter på én flot 14. Plads uden skrammer - en meget velkørt finale og i mål med æren i behold.
Sebastian Hove (Foto: S-Sport)
S-Sport
Janett Hove
Læs mere om: Sebastian Hove |