Rally Sprint   12/11/15

Slut før tid for Bjerrum Motorsport
Der var lagt op til en festivitas afslutning for Bjerrum Motorsport, da Finalen i Yokohama mesterskabet Øst og Vest udgaverne skulle finde sin vinder i en fælles finale, Bjerrum Motorsport havde i sin debut/comeback sæson allerede 2. pladsen i Vest regi i sin hule hånd, men en god præstation til finalen kunne være godt at gå på vinterferie med.


(Foto: Allan Post)

Teamets Ford Puma var klar, og prøven til Finalen var Kolding Race Way, en prøve med lange lige stræk, lange sving kombinationer, en prøve med høj gennemsnitsfart, og hvor drenge bliver til mænd.


(Foto: Allan Post)

Lars Bjerrum og Henning Kristensen Hjerm/Gudum var klar til at gøre en god figur, prøven passede godt til den velstyrende og hurtige Ford Puma, men allerede i første chikane i 1. heat sluttede det, langt før tid, og meget skuffende.


(Foto: Allan Post)

’Jeg syntes ikke at vi bremsede for sent, men asfalten var nærmest belagt med en hinde, så der ingen bid var i den forholdsvis ellers grove asfalt. Pumaens store bremser var derfor ingen hjælp, for selvom jeg bremsede, så steg hastigheden nærmest hen mod chikanen. I en rallybil tages beslutningerne i et split sekund, og her var jeg nok ikke kold nok, da jeg i bagklogskabens klare lys ’bare’ skulle have sluppet bremsen, Men det gjorde jeg ikke. Så vi ramte tønden med vand med højre forreste hjørne, og videre deltagelse var umuligt, skuffet !! ja, det er et mildt ord’…. slutter Lars Bjerrum.


(Foto: Allan Post)

Den kolde asfalt, med absolut ingen friktion mellem dæk og asfalt, og dermed uden greb snød altså Bjerrum Motorsport, og måske skulle teamet have satset anderledes på dæk fronten, og have monteret Pirelli dæk af en blødere compound, men teamet havde været i en lignede situation før under et tidligere rallysprint, og følte, at det var den rigtige compound de kørte ud til finalen med.


(Foto: Allan Post)

Heldigvis er skaderne ikke så store på bilen, nok større skader på stoltheden, men sådan er rally, en fantastisk sport, hvor afstanden mellem storslået og jordslået ligger ganske tæt, men teamet vender tilbage i 2016, i en stærkere udgave.

Allan POST


Læs mere om:
  • Lars Bjerrum

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport