FDM sport   09/04/16

Nicolaj Kandborg teamer op med endnu en coach
Drømmen om at blive den fuldendte racerkører på og udenfor banen har inspireret FDM Sport racerkøreren Nicolaj Kandborg til at indgå endnu et nyt og lovende samarbejde med en anerkendt coach fra Aarhus

I starten af året indgik Nicolaj Kandborg et samarbejde med motorsport coach Tommy Schröter; et samarbejde som blev muliggjort af sponsoren Michael Vestergaard. Samarbejdet fokuserer på alt indenfor race. Nu skal Kathrine Laursen, der ejer og driver Laursen Coaching rådgive racerkøreren i personlig udvikling og kommunikation, som Nicolaj vil kunne ruste sig med overfor omverden og på den offentlige scene.


Kathrine Laursen


Nicolaj Kandborg.
(Foto: Ole Mørk, Midtjysk-Foto)
- Mit fokus i år ligger på at skabe fundamentet for nogle værdiskabende relationer, som kan udvikle mig personligt og professionelt. Jeg ser frem til samarbejdet med Kathrine Laursen, som til dagligt træner privatpersoner og medarbejdere i virksomheder i at styrke deres mindset og kommunikation. Rustet med en coach til henholdsvis race og personlig udvikling, føler jeg mig godt klædt på til årets debut sæson og til at være et forbillede for andre unge racerkører, siger Nicolaj Kandborg.

Samarbejdet med performance- og businesscoach Kathrine Laursen er allerede etableret og begynder for alvor, når Nicolaj Kandborg kører åbningsløbet på FDM Jyllandsringen d. 23.-24. april.

Louise Højgård Laustsen
ADness.dk


Læs mere om:
  • Nicolaj Kandborg
  • Jyllandsringen
  • 24/04/16 - Jyllandsringen - FDM sport

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport