Danish Supertourisme Turbo   13/05/16

Nu skal der hentes point
Ved åbningsløbet på Padborg Park, for fjorten dage siden, var Frederik Nymark uheldig da han blev ramt af en konkurrent og måtte udgå af et løb.
Det kostede point til mesterskabet, så i denne weekend er Nymark Racing på jagt efter point.

”Bilen er repareret og den her weekend skal jeg give den gas” fortalte Frederik inden afgangen mod Ring Djursland. Frederik har altid været glad for at køre på Ring Djursland og forventer endnu en god weekend, hvor der bliver mulighed for at køre en masse point hjem.


Sidste år havde Frederik også fart i bilen på Ring Djursland.
(Foto: Motorsporten.dk)

Den unge racerkører håber faktisk at der kommer regn i weekenden. Han mener at det kan øge hans chancer for at få gode point med hjem. ”Vi ved at vi har en hurtig bil i regnvejr og vi kan hente ekstra gode point hvis det er vådt” lyder det fra Frederik.

Hele teamet bag Nymark Racing er klar til weekenden og glæder sig til at se sponsorer, venner og de andre konkurrenter til en god racer weekend.

Nymark Racing
nymarkracing@gmail.com

Selch


Læs mere om:
  • Frederik Nymark
  • Nymark Racing
  • Ring Djursland
  • 15/05/16 - Ring Djursland - Danish Supertourisme Turbo

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk