Det første af to løb i Audi Sport TT Cup serien på Nürburgring i denne weekend, blev afviklet allerede i dag, da hovedløbet er det berømte 24 timers løb.
For både Patrick Egsgaard og Nicklas Nielsen forløb det alt andet end som ønsket. Nicklas Nielsen (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Nicklas Nielsen startede fra en favorabel tredje startplacering med udsigt til en podieplacering, men starten var dårlig for Nicklas Nielsen og han blev straks sat et par placeringer tilbage. Han kæmpede hårdt for at holde denne placering, men måtte tilsidst afgive denne også, og sluttede derfor løbet som nummer 6.
Nicklas Nielsen (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
"I går forløb alt sådan set rigtig fint for mig - én førsteplads i træningen og én startplacering som nummer 3. Derfor var jeg egentligt ganske forhåbningsfuld. Men desværre var min start ikke særlig god, og jeg måtte kæmpe hårdt for placeringerne. Til sidst sluttede jeg løbet som nummer 6 hvilket jeg må være tilfreds med. Målet for i morgen er med en startplacering som nummer 4, at komme på podiet." sagde Nicklas Nielsen efter fredagens løb.
Patrick Egsgaard #42 (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
Det blev faktisk endnu hårdere for Patrick Egsgaard der startede som nummer 12. Straks efter fik han et skub, og for undgå yderligere sammenstød valgte han en linie der lå væk fra ideallinjen. Det kostede placeringer for Patrick Egsgaard. Nogen få omgange senere blev det endnu mere besværligt idet han spandt rundt på banen. I slutningen af løbet kom Patrick Egsgaard dog lidt tilbage, her kæmpede han med gæstekøreren Heinz Müller. Her trak den unge dansker det længste strå, og kunne efter 12 omgange køre i mål som nummer 15.
Patrick Egsgaard #42 (Foto: Natascha Theisen, Media Office Theisen)
"Jeg havde en meget uheldig start og blev faktisk ramt 2 gange lige efter hinanden. Det tabte jeg nogen placeringer ved, men kunne indhente lidt af det tabte igen. Men så lavede jeg en fejl ved Schumacher-S og snurrede rundt. Også her kunne jeg indhente noget af det jeg tabte, men mere end én 15. plads kunne jeg køre mig til idag. Nu vil jeg koncentrere mig om løbet i morgen, her skulle jeg gerne komme i Top 10." Sluttede Patrick Egsgaard.
Det andet og sidste af weekendens løb i Audi Sport TT Cup køres kl. 9,55 og her starter Nicklas Nielsen som nummer 4 og Patrick Egsgaard som nummer 13.
Natascha Theisen Media Office Theisen Læs mere om: Nürburgring28/05/16 - Nürburgring - Audi Sport TT Cup |