Danish Supertourisme Turbo   02/06/16

To er tilbage efter alvorlige crash
Smilet er ikke helt så bredt som før. Ulrik Linnemann var ude i dramatisk turbulens i 2. afdeling i den europæiske rallycross-serie, da der gik ild i hans væltede bil på en bane i England. Alligevel er han klar til at køre rigtig stærkt igen, og onsdag satte han sig ind bag rattet i en supertourisme-racer og gav den gas på Padborg Park.

Ulrik Linnemann havde vundet første afdeling i Portugal og havde også kvalificeret sig til finalen i England. Han kørte lige efter en konkurrent, der ramte en dækbarriere, og Linnemann blev ufrivilligt trukket med ind i det uheld.

- Jeg slog mig, men jeg var også klar over, at det var afgørende at komme ud af bilen så hurtigt som muligt inden flammerne nåede mig, og heldigvis kunne jeg selv finde ud, fortæller Ulrik Linnemann, der også var med i åbningsløbet i OK MOBIL 1 DST på Padborg Park.

Han afviser, at han er blevet bange for at køre, selv om smilet er blevet lidt mindre.

- Det er ikke mit første uheld, og sikkert heller ikke det sidste. Hvis man er skræmt, så skal man holde op med at køre race. Jeg kan mærke, at jeg stadig har det sådan, at når jeg først tager hjelmen ned over hovedet, så kan det kun gå for langsomt.


Ulrik Linnemann

Ulrik Linnemann er ikke den eneste, der er med i 3. afdeling i OK MOBIL 1 DST efter et uheld. Martin Vedel Mortensen vender også tilbage til superklassen efter hans dramatiske ulykke på Ring Djursland, hvor han hamrede ind i en dækbarriere.

Mange værkstedstimer, hvor regningen sandsynligvis løber op i 150.000 kroner, var gået forud for Vedels testkørsel onsdag. Den unge kører fra Odense fik en fremragende start på den første sæson i Danish Supertourisme Turbo, men ulykken betød, at han er faldet tilbage på 8. pladsen.

Spørgsmålet er, om han nu igen får topfart i bilen?

Poul Erik Thomsen


Læs mere om:
  • Martin Vedel Mortensen
  • Ulrik Linnemann
  • Padborg Park
  • 05/06/16 - Padborg Park - Danish Supertourisme Turbo

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport