FDM sport   18/06/16

Kamp til stregen i FDM sport
Der var trængsel i forreste geled og kamp til stregen, da FDM sport klassen sidste weekend gæstede Ring Djursland.
Gennem begge løb havde en gruppe på 5-6 biler en tæt og indædt kamp om podiepladserne og der blev konstant byttet placeringer.

I første løb skiftede føringen således fem gange mellem Max Klinkby-Silver, der startede fra pole-position, Nicolaj Kandborg og Niklas Voetmann inden sidstnævnte kunne køre over målstregen som vinder foran Nicolaj Kandborg og Max Klinkby-Silver.


Max Klinkby-Silver (88) øgede sit forspring i den samlede stilling med en sejr og en tredjeplads på Ring Djursland
(Foto: Ib Trebbien)

Løbet fik en dramatisk afslutning, da Christian Sørensen under kampen om andenpladsen kørte af banen for enden af langsiden og ramte et autoværn med voldsom kraft. Heldigvis viste uheldet, at sikkerheden i den lille Aquila Synergi racer er i top og køreren slap med knubs.

Den tætte kamp i førergruppen fortsatte i andet løb, med indblanding fra Mikkel Cahnbley Henriksen og Andreas Jochimsen, indtil Max Klinkby-Silver kunne kåres som vinder efter 20 minutters kørsel foran Nicolaj Kandborg og Niklas Voetmann.

Og det var ikke kun foran i feltet, der blev byttet placeringer. Det var gennem hele feltet. Således kørte feltets ældste kører, den tidligere gokart verdensmester Alan Kronow, sig seks pladser frem i andet løb.

Næste gang man kan opleve FDM sport klassen i action er til Jyllandsringen GP, 26.28. august.

FDM sport

Ib Trebbien


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 12/06/16 - Ring Djursland - FDM sport

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto