Rally Sprint   25/07/16

Klassesejr til Kenneth Madsen/Mette Felthaus i Gammelrand
Suzuki Motorsport var repræsenteret med to mandskaber, da det klassiske rallyspring i området i og ved den store grusgrav i Gammelrand ved Kalundborg blev afviklet lørdag. Kenneth Madsen/Mette Felthaus (Ruds Vedby/Horsens) tog en klar sejr i klassen med deres tunede Suzuki Swift Maxi 2000, mens Allan Nielsen/Martin Nielsen (Korsør/Korsør) i teamets gruppe E-Swift blev nummer syv i deres klasse.

”Det var en rigtig god dag for os, og vi havde slet ingen problemer med bilen,” fortæller Kenneth Madsen, der for første gang havde sin nye, faste co-driver Mette Felthaus med i bilen. ”Det var første gang, at hun var deltager i Gammelrand, ja, hun har faktisk ikke engang været her før som tilskuer.”


Årets rallysprint i Gammelrand udløste en klassesejr for Kenneth Madsen og Mette Felthaus

I generalklassementet blev det til en andenplads for Kenneth Madsen/Mette Felthaus. De måtte overgive sig i kampen mod Joachim Grahn, der kørte i en firhjulstrukket tidligere VM-bil.

”Han er ikke til at røre, men vi var tættere på, end vi plejer at være,” siger Kenneth Madsen. ”Der var flere heat, hvor vi sluttede indenfor samme sekund. Jeg var tre tiendedele af et sekund fra at slå ham i sidste heat. Jeg havde håbet på at kunne slå ham, men jeg er nu tilfreds nok med at være så tæt på.”

En, der også var tilfreds efter lørdagen i Gammelrand, var Allan Nielsen, der sluttede på syvendepladsen i sin Suzuki Swift Sport.

”Jeg var i den hårde klasse med bl.a. R2-bilerne, så oddsene var svære, men nu var det også første gang, at jeg selv var til start i Gammelrand,” siger debutanten.

”Det var et godt løb, men man skal være lidt modig for at køre stærkt. På olievejen bliver man holdt i ilden, men så er det godt at have nogle læremestre som Kenneth, jeg kunne trække på, så jeg var godt forberedt på det, der ventede forude.”

Suzuki Motorsport


Læs mere om:
  • Kenneth Madsen
  • Mette Felthaus
  • Gammelrand

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport