Danish Supertourisme Turbo   12/08/16

Favoritkører har øje på nyt mål
På forhånd var Jesper Egebart udset til at blive en mesterskabsfavorit på linje med Michel Nykjær fra Næstved i OK MOBIL 1 DST. Men uheldige kendelser i en teknisk kontrol og i et dommertårn betyder, at Egebart tabte terræn i første sæson-halvdel i den nye superklasse i dansk motorsport inden sommerferien. Alligevel har han ikke mistet modet.

Selv om Jesper Egebart erkender, at Michel Nykjær nok er kommet for langt foran.

- Der er stadig to pladser på podiet at kæmpe om, og det har jeg tænkt mig at gøre, siger Jesper Egebart. En onsdags-test på en regnvåd Padborg Park har vist, at Jesper Egebart har masser af fart i sin bil, og at han vil være med helt fremme, når supertourisme-serien fortsætter på Ring Djursland i weekenden efter en sommerpause.


(Foto: DST)

Han afviser også, at han er bitter over den modgang, han kørte ind i først på sæsonen – i øvrigt i modsætning til teamchef Per Egebart i Nordic Racing.

- Der var for mig tale om nogle uheldige omstændigheder, og i næste sæson kan det være helt anderledes, siger Jesper Egebart.

Før sommerpausen var det Frederik Nymark, der for alvor tog kampen op med Michel Nykjær. I weekenden har Jesper Egebart tænkt sig at blande sig i den topstrid, og han har blikket stift rettet mod et nyt mål.

- For mig handler det nu om at vinde så mange heat og finaler som muligt. Jeg vil med op på podiet.

Freddy Petersen


Læs mere om:
  • Jesper K. Egebart
  • Ring Djursland
  • 14/08/16 - Ring Djursland - Danish Supertourisme Turbo

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto