Formel Ford - DK   26/08/16

Racerkører Jesper Nyvang udfordret på Ring Djursland
Problemer med tændingsrelæet, regn, strategifejl og et kaotisk heat var i vente, da racerkører Jesper Nyvang sammen med sit team mødte op på Ring Djursland 13.-14. august til en stor weekend med mange omgange og løbsklasser på programmet. Men udfordringer skulle ikke komme i vejen for en vellykket weekend.

The Formula Ford Project, der kører løb på baggrund af teorier og bygger løbene op på erfaringer fra banen, kørte to løb under weekendens ræs, og Jesper Nyvang havde sammen med sit team inviteret til ræs, sodavand og berejste hotdogs om søndagen, hvor final heat stod for skud.


Stort løb på Ring Djursland
(Foto: 71 Media)

God fart i træningen blev bremset
Allerede under træningen gav Jesper Nyvang og hans team alt, hvad de kunne for et godt resultat, og der kom også god fart under racerbilen, men farten blev hurtigt taget af på grund af et problem i tændingsrelæet.

- Uheldigvis udgik vores bil, da der opstod en fejl i tændingsrelæet. Det betød, at vi ikke fik så mange omgange på banen som ønsket, men jeg nåede alligevel at få en fornemmelse af, hvor vi ville placere os i de forstående løb, siger racerkører Jesper Nyvang og var forventningsfuld op til løbene.

Ud over Formel Ford klassen kunne tilskuerne også se klasserne Danish Supertourisme, Legend Car Cup, 1600 Challenge og Classic motorcykler.


Jesper Nyvang til løb på Ring Djursland
(Foto: 71 Media)

Bedste resultat til dato og glade gæster
Lørdag ventede heat 1, som blev en personlig sejr for Jesper Nyvang og teamet.

- Selvom vi kom ind på en p4, var vi meget begejstrede efter lørdagens løb. Vi slog nemlig vores egen rekord med bedste resultat til dato. Når vi arbejder så hårdt ud fra de teorier, vi har udtænkt, er det en kæmpe succes, når vi kan se resultater på banen, siger Jesper Nyvang, der om søndagen endte på en tilfredsstillende p4.

Teamet var ikke de eneste, der så ræsresultater hos The Formula Ford Project. Mange glade gæster var nemlig mødt op søndag til det endelige ræs for at se Jesper Nyvang køre det forventningsfulde løb. Gæsterne fik både serveret noget godt at se på og noget godt at tygge på under løbet.

- For at gøre noget ekstra for vores trofaste tilskuere og sponsorer havde vi arrangeret en lille VIP-event, hvor Verdens mest berejste Pølsevogn serverede lækre hotdogs, og der var gratis øl og vand. Det var fedt at se så mange mødt op for at se os og dele et stort løb med os, siger Jesper Nyvang, der ser frem til næste Formel Ford løb; Grand Prix Danmark den 26.-27. august.

Louise Højgård Laustsen
ADness


Læs mere om:
  • Jesper Nyvang
  • Jyllandsringen
  • Ring Djursland
  • 14/08/16 - Ring Djursland - Formel Ford - DK
  • 28/08/16 - Jyllandsringen - Formel Ford - DK

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk