Nordjyske Jacob Mathiassen har fat i den lange ende, når det kommer til tidtagningerne i Citroën DS3 Cup. Det viste han atter en gang i kvalifikationen forud for Grand Prix Danmark, hvor weekendens første løb afvikles sent lørdag eftermiddag. Nordjyske Jacob Mathiassen har fat i den lange ende, når det kommer til tidtagningerne i Citroën DS3 Cup. Det viste han atter en gang i kvalifikationen forud for Grand Prix Danmark, hvor weekendens første løb afvikles sent lørdag eftermiddag.
Jacob Mathiasen (Foto: Morten Kimer/DS3 Cup)
Mathiassen var først på banen, og fik hurtigt selskab af sin nærmeste forfølger i det samlede regnskab, Jørgen Worthmann. Indledningsvist kørte Mathiassen i tiden 1.18.046, mens Worthmann var seks tiendedele fra. De fik selskab af Jesper Ternvalt, Emrik Smedberg og Kenn Bach, der efter et motorskifte lørdag formiddag ser ud til at være fint kørende.
På anden omgang forbedrede den unge nordjyde sin første tid til 1.17.755, mens Worthmann reducerede differencen til tre tiendedele. Også svenske Emrik Smedberg fandt farten tidligt og satte næsthurtigste tid i sit andet forsøg. Det holdt til mål for svenskeren.
Rune Staudt forrest (Foto: Morten Kimer/DS3 Cup)
Der skete mest på de første fire omgange, og pole-tiden blev da også først sat på fjerde omgang af Mathiassen, som bragte sin tid ned på 1.17.562, mens Emrik Smedbergs tid fra 2. omgang holdt ham på anden startposition til første heat, der køres klokken 17.00.
Her starter norske Marcus Påverud som nummer tre foran Jørgen Worthmann, der er på fjerde startplads. Rune Staudt og Jonas Lynge starter fra 5. og 6. position, mens Kenn Bach og Andreas Nesset runder top otte af. Norske Andreas Nesset fik et lille chok på sin sidste omgang, da han røg af banen på grund af en inderskærm, der faldt ned. Heldigvis skete det med lav hastighed, og Nesset er klar til lørdagens race.
Citroen DS3 Cup
Læs mere om: Jacob MathiassenJyllandsringen28/08/16 - Jyllandsringen - Citroën DS3 Cup |