DM Rally   22/09/16

Bisted Motorsport klar til sjællandsk DM-rally
På lørdag stiller Bisted Motorsport atter til start i et rally. Det bliver FTZ Rally Roskilde, der som navnet antyder har base omkring den sjællandske by, hvor der skal afvikles en række hastighedsprøver.

”Jeg har kørt derovre i 2012 i forbindelse med et andet DM-løb, og navnene på prøverne er nogle af de samme, som da vi kørte dengang, så der er helt sikkert tale om nogle gengangere. Området er ikke så kuperet, og det går godt nok en del lige ud, men det er fine prøver,” siger Jesper Bisted, der atter sekunderes af Arly Larsen.


Jesper Bisted og Arly Larsen starter lørdag i FTZ Rally Roskilde, der er femte afdeling af Danmarksmesterskabet i rally

”Der bliver syv hold i vores klasse, og vi skulle gerne ligge i top 3. Jeg har en målsætning, og det er at vinde et væddemål, som jeg har indgået med Kim Madsen om, hvem af os, der klarer sig bedst. Han kører i en Peugeot 106 Maxi, så der skal virkelig holdes på, også selv om vi nærmest kun har æren på højkant i det væddemål. Taberen skal nemlig give vinderen en stor øl…”

Det er over en måned siden, at Bisted Motorsport sidst var ude at køre med sin grønne og hvide Suzuki Swift Maxi 1600. Det var ved Rallyshowet i Fårvang, hvor holdet til det sidste heat havde den første test med sine nye DMack-rallydæk.

”De var virkelig gode, og vi skulle have haft dem på bilen til alle heats i Fårvang,” siger Jesper Bisted. ”Denne her gang har vi besluttet os for at bruge dem til et helt løb, så vi kan høste noget erfaring med dem forud for næste sæson.”

Bisted Motorsport


Læs mere om:
  • Arly Larsen
  • Jesper Bisted
  • Roskilde
  • 24/09/16 - Roskilde - DM Rally

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport