ELMS   23/09/16

Morten Dons: Høje forventninger til favoritbanen
I weekenden vender Morten Dons tilbage bag rattet på sin Ligier LMP3-racer, når næstsidste afdeling af European Le Mans Series afvikles på belgiske Spa-Francorchamps. Banen er alt andet end ny for vestjyden, der har gode minder fra den velkendte Formel 1-bane.

- Jeg har kørt på banen i både Ginetta GT5 og British GT-mesterskaberne, og derudover har jeg i foråret haft en håndfuld kørere med til en trackday på banen, så det er uden tvivl den bane på kalenderen som jeg kender bedst. Det bliver til gengæld en stor oplevelse at køre igennem Eau Rouge med LMP3-bilen - så hurtigt har jeg ikke lige prøvet at tage det sving før!


(Foto: Morten Dons Racing / Kim Gripping)

I teamet skal Morten endnu en gang lære en ny medkører at kende. Britiske Alasdair McCaig afløser Ross Warburton som tredje mand på holdet, og med erfaring fra blandt andet British GT og Blancpain Endurance Series er der forventninger om et stærkt resultat:

- Alasdair har kørt en del GT-biler de seneste år med fine resultater, og kombineret med Tony (Wells, red.), jeg selv - og naturligvis RLR-teamet - tror jeg på at vi kan være med oppe i den sjove ende af feltet. Vi kommer nok ikke til at kæmpe om sejren, men det bliver nok tættere på end hidtil.


(Foto: Morten Dons Racing / Gary Parravani, www.xynamic.com)

Det fire timer lange løb starter søndag kl. 14 og kan følges live på www.europeanlemansseries.com. Nyheder om Morten Dons og RLR mSport bliver løbende lagt på Morten Dons’ Facebook-side.


(Foto: Morten Dons Racing / Kim Gripping)

Morten Dons Racing

Kim Gripping


Læs mere om:
  • Morten Dons
  • Spa-Francorchamps
  • 25/09/16 - Spa-Francorchamps - ELMS

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto