Danish Supertourisme Turbo   04/10/16

Stor weekend venter Team Prego Racing
Hvis succes blænder, så er det godt, at det er et solbrille-team, der kan se frem mod en stor weekend på Padborg Park.
Rigtig meget står på spil for Team Prego Racing, hvor Michel Nykjær fra Næstved skal forsvare sin føring i det individuelle mesterskab i OK MOBIL 1 DST, mens Martin Vedel Mortensen fra Odense og Ole Petersen fra Bredebro kører om team-mesterskabet.

Michel Nykjær fører superserien med 483 points, og det er 71 flere end nærmeste rival, Frederik Nymark fra Hadsten. Men for det første skal de to dårligste resultater trækkes fra i slutregnskabet, og så ligger der også en protest mod Nykjær, som endnu ikke er afsluttet. Intet er altså afgjort.


(Foto: Motorsporten.dk)

Alligevel er han i sin KIA favorit til at køre det danske supertourisme-mesterskab 2016 hjem til Team Prego Racing, der har den erfarne Kent Bo Steffensen som teamchef og Brian Wede som chefmekaniker.

Martin Vedel Mortensen og Ole Petersen udgør Prego-duoen i team-mesterskabet, og de to har kørt 676 points sammen og fører før finalens sidste omgange. De er udfordret af Nymark Racing med Frederik Nymark og René Rasmussen, der har samlet 603 points sammen.

Team Prego Racing har således den helt store mulighed for at vinde både det individuelle mesterskab og team-mesterskabet på søndag. Sker det, vil det naturligvis være en triumf for de tre kørere, men det vil også være en succes for hele teamet.

Men der venter også publikum en dramatisk finale, der især bliver en duel mellem Team Prego Racing og Nymark Racing.

Dansk Supertourisme Turbo


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 09/10/16 - Padborg Park - Danish Supertourisme Turbo

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk