Sportscar racing   22/12/16

Christina Nielsen nomineret til årets banesportskører
Det har været et travlt men også et succesrigt år for Christina Nielsen, hvilket man netop har kunne se i DR Tv’s dokumentar om den danske racerkører. Sæsonen endte på Petit Le Mans, hvor Christina i sin Ferrari 488 GT3 vandt GTD mesterskabet i IMSA serien sammen med sin italienske holdkammerat Alessandro Balzan. Dermed blev Christina den første kvinde i international motorsport, der vandt en større international sportsvognsserie.

Det blev dermed den bedst tænkelig opfølgning på sæsonen 2015, hvor hun missede titlen i sidste løb. Udover at skrive international motorsportshistorie skrev Christina også dansk motorsportshistorie, da hun blev første danske kvinde der deltog ved 24 timers løbet Le Mans.

Christina Nielsens præstationer er ikke gået ubemærket hen hverken i Danmark eller i udlandet og hun er nu blandt de nominerede til ”årets banesportskører" i Danmark.


(Foto: Jan Kaiser)

For Christina, der netop har afsluttet årets sidste test med Scuderia Corsa på Daytona i Florida, er nomineringen en stor anerkendelse af hendes præstationer. "Sidste år vandt jeg titlen som årets profil i dansk motorsport. Det gjorde mig rigtig glad, da det er dejligt at vide, at folk følger med i og værdsætter den indsats teamet og jeg leverer. Så at jeg i år er nomineret i kategorien årets banesportskører er fantastisk og selvom jeg ved det bliver svært at vinde afstemningen, så er jeg stolt over at være blandt de fem man kan stemme på".

Afstemningen om årets banesportskører foregår på internettet bilmagasinet.dk.

Næste opgave for Christina Nielsen er ved 24 timers løbet på Daytona den 28-29. januar 2017 med forudgående test den 6-8. januar.

www.christinanielsenracing.dk

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Christina Nielsen

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto