ADAC Formel 4    01/05/17

Ung dansker topper i tysk Formel 4
Nicklas Nielsen skulle efter lørdagens flotte placeringer starte som 9’er søndag. Der blev ikke givet ved dørene, men det lykkedes alligevel det danske stortalent at hente points, så han nu ligger som nummer 2 i den tyske serie


(Foto: Burkhard Kasan)

20-årige Nicklas Nielsen har efter blot sæsonens 3 første løb fået smag for sejrsskamler og champagnebrus i den tyske Formel 4. Efter to fantastiske løb lørdag og en lidt ”lunken” søndag ligger den talentfulde dansker med 45 points nu på en samlet 2. plads, blot 2 point efter Juri Vips.

- Det var mega fedt at få den første sejr i et af lørdagens to løb. Jeg blev 2’er i det andet løb og var klar over, at jeg ville få det svært i dag. De gode placeringer betød som følge af Reverse Grid-reglerne, at jeg skulle starte som 9’er i søndagens løb.


(Foto: Burkhard Kasan)

- Der blev ikke givet ved dørene på Oschersleben i denne weekend, og jeg var konstant fanget bagved de andre, så det var umuligt at komme forbi. Jeg holdt dog positionen løbet igennem og sikrede mig 2 points, så jeg samlet ligger på en andenplads i serien, siger Nicklas Nielsen.

Den 20-årige dansker udtrykker samtidig sin store begejstring for sit nye team, US Racing med Ralf Schumacher og Gerhard Ungar ved roret. Bilen kører, som den skal, og Nicklas er sikker på, at samarbejdet med de to erfarne motorsportsfolk kan udvikle ham endnu mere som racerkører.


(Foto: Kris Nissen)

- Hele teamet leverede gode præstationer i Oschersleben, og jeg glæder mig allerede til de næste løb om 3 uger på Lausitzring, siger Nicklas Nielsen

Nicklas Nielsen

MediaSet
Teddy Gehrke


Læs mere om:
  • Nicklas Nielsen
  • Oschersleben
  • 30/04/17 - Oschersleben - ADAC Formel 4

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport