03. – 08. maj 2017, køres det næste løb i den internationale serie 24H SERIES. Løbet køres på den flotte bane i Sydfrankrig; CIRCUIT PAUL RICARD. En bane med en gode langsider, gode kørselsforhold, og så bare det rigtige sted i forhold til vejr og varme.
Udsigten lyder på varmt solrigt vejr, med byer ind imellem, så mekanikere og kørere bliver sandsynligvis sat på prøve i forhold til opsætning af de 32 racere som er tilmeldt.
Der køres med mange forskellige klasser, dog har de sidste par løb vist at det mere og mere bliver biler i GT klasserne som overtager, og de mindre klasser vælger i stedet 24H-TCE serien.
På Paul Ricard bliver der kørt med racere i klasserne; A6-PRO, A6-AM, 991, SP2 (svarer til 991), SP3-GT4, TCR samt CUP1. I alt 32 hurtige racere, og ca. 4 kørere på hver racer.
Martin og Nanna Gøtsche deltager endnu engang i SP2 klassen sammen med deres faste team VORTEX SAS. Her skal de køre sammen med en fransk og en russisk kører. Sidste løb de deltog i, vandt de en 3 plads med samme bil og i samme klasse, så teamet satser alt på at få den hurtige GC10 V8 racer på podiet igen.
Martin og Nanna Gøtsche
VORTEX SAS stiller denne gang med 2 racere, henholdsvis VORTEX 1.0 i A6-PRO klassen og GC 10 V8 raceren i SP2 klassen. Til sammen er der 8 kørere, 25 hjælpere, 3 ingeniører samt 3 yderligere hjælpere (Osteopath, Fotograf og Kameramand). Da det er teamets hjemland, vil der også være et VIP-telt for de forskellige sponsorer, pårørende mv.
Martin og Nanna havde allerede i marts måned, en test på banen, lige inden løbet på Mugello/Italien blev kørt – så de føler sig godt forberedt til løbet.
Martin og Nanna Gøtsche
Løbet kan følges på 24HSERIES.com samt på Motorsporten.dk hvor vi vil bringe nyheder og status fra løbet.
Skulle nogle af vores sponsorer og støtter tage turen til Sydfrankrig, så kontakt os via sitet: www.Motorsport-Sponsor.dk - så kan vi vise jer rundt i pitten.
Steen Gøtsche
TecKart.dk
Læs mere om: Martin GøtscheNanna GøtschePaul Ricard07/05/17 - Paul Ricard - 24H Series |