Supertourisme   20/05/17

Stor dramatik bag super top-3
Nikolaj Møller Madsen gjorde det. I det første heat nogensinde for Danish Supertourisme i Classic Rase Aarhus startede han forrest, og der blev lige indtil det ternede flag blev viftet foran ham, og gæstekøreren i OK MOBIL 1 DST vandt sit første heat klassen, hvor han deler bil med Molly Pettit

Nikolaj Møller Madsen kom bestemt ikke let til sin 1. plads. På de første omgange var det Ole Petersen, der pressede ham. Senere var det Michel Nykjær, der sneg sig forbi Team Prego-kollegaen, og med 22 points ligner Michel Nykjær nu igen én, der vil være med i mesterskabstoppen.


Selv om Nikolaj Møller Madsen flere gange lavede mindre bremsefejl, så viste han stor klasse, men det samme gjorde både Michel Nykjær og Ole Petersen.
(Foto: Brian Staal)

Det gælder også for nr. 4 Martin Andersen og Kevin Verner på 5. pladsen. Flot race af dem.

Kevin Rossel var indblandet i tumult, og hans temperament stod i flammer efter heatet. Han blev nr. 9 og fik ikke de points, han havde håbet på.

Den positive overraskelse var Christian Loft, der med en 7. plads fik vist, at han også i race kan være med blandt de hurtigste.

Mikkel Mac fik virkelig taget revanche for en total mislykket tidtagning. Han skulle starte sidst, men han driblede sig flot op gennem feltet, og han havde den hurtigste omgangstid i heatet. Mikkel Mac sluttede som 8’er.

Frederik Nymark er ganske givet ikke tilfreds med en 6. plads, men han er til gengæld nok tilfreds med, at han forkortede afstanden(Red: I mesterskabet) op til rivalen Kevin Rossel.


(Foto: Brian Staal)

Dramatikken, hvor de fleste biler i feltet i OK MOBIL 1 DST holdt bunkebryllup i et sving, fortsatte efter løbet, hvor luften var tyk af rygter om protester. Der kan derfor komme ændringer i rækkefølgen senere på aftenen.

Superklassen i dansk motorsport fortsætter i morgen søndag.

Danish Supertourisme


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 21/05/17 - Mindeparken (Gadeløb) - Supertourisme

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk