SportsCar Championship   10/07/17

Christina Nielsen udbygger mesterskabsføring i USA
– Tager sjette podieplacering i træk
Christina Nielsen og Alessandro Balzan fortsætter deres imponerende række af podieplaceringer i GTD klassen i det amerikanske sportsvognsmesterskab IMSA. Ved sæsonens syvende afdeling, der blev afviklet på Mosport i Canada søndag aften dansk tid, kørte parret en tredjeplads hjem i deres Ferrari 488 GT3.


(Foto: Bob Chapman)

Da de nærmeste konkurrenter i mesterskabet sluttede på en syvendeplads i deres Mercedes AMG GT3, øgede de dermed føringen i mesterskabet. Med tredjepladsen har Nielsen og Balzan nu kørt imponerende seks podieplaceringer hjem i træk, i sæsonens syv første løb.

Christina Nielsen startede løbet fra femte startposition i GTD klassen, hvor 15 biler stillede til start. Løbet bød på spændende og tæt ræs i alle klasser. Mod slutningen af det 2 timer 40 minutter lange løb, hvor Balzan sad bag rattet, blev det også til masser af dramatik. To kraftige regnbyger, der kun dækkede halvdelen af banen, gav drama og løbet sluttede under gult flag, da en prototype med få minutter tilbage ramte dækmuren så hårdt, at den blev kastet rundt på taget.


(Foto: Bob Chapman)

Køreren slap uden skader.
Jan Magnussen og hans holdkammerat sluttede på fjerdepladsen i GTLM klassen. Deres holdkammerater i den anden Corvette var ikke lige så heldige, da Tommy Milner blev ramt af den førende prototype og smadrede bilen i dækmuren med kun 20 minutter tilbage.

”Jeg har lidt blandede følelser efter løbet” forklarede Christina Nielsen. ”Det er selvfølgelig dejligt at udbygge føringen i mesterskabet. Og det er fedt med den sjette podieplacering i træk. Men når det er sagt, så havde vi lidt udfordringer i dag og uden dem, kunne vi måske have vundet. Alle havde udfordringer med det omskiftelige vejr, men vi havde nogle ting vi kunne have gjort bedre i dag. Og så kører man knapt så aggressivt når, men kæmper om mesterskabet. At vi så alligevel slutter på podiet, viser igen, at vi er stærke som team”.


(Foto: Al Arena)

Næste løb for Christina Nielsen er ottende afdeling af IMSA mesterskabet, der afvikles den 21.-22. juli på Lime Rock.

Christina Nielsen Racing

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Alessandro Balzan
  • Christina Nielsen
  • Mosport Park
  • 09/07/17 - Mosport Park - SportsCar Championship

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk