Frederik Nymark er klar til weekendens Night Race på Padborg Park. Han har i løbet sommeren kørt løb i udlandet, men nu starter anden halvdel af Danish SuperTourisme, og her skal Frederik og Nymark Racing forsvare føringen i mesterskabet. Frederik Nymark deler førstepladsen med Michel Nykjær og det skulle der gerne gøres noget ved i ly af mørket, når der køres Night Race lørdag aften. Frederik har en del erfaring med at køre i mørke fra flere langdistanceløb i udlandet.
Frederik og Nymark Racing er klar til Night Race i weekenden (Foto: Motorsporten.dk)
I løbet af sommeren har han også holdt sig i form. Frederik har kørt løb på Nürburgring i en BMW M6 GT3 bil med flotte resultater, så han er i form og klar til at forsvare sin mesterskabsføring i weekenden på Padborg Park.
Nymark Racing og Frederik Nymark er klar over at der er hård konkurrence i toppen af DST feltet. Teamet stiller hundrede procent forberedt og har mere erfaring med kørsel i mørke end de fleste af konkurrenterne. Det giver en samlet Nymark Racing pakke, som de ved kan køre mange point hjem til mesterskabet.
Selch
Læs mere om: Frederik NymarkNymark RacingPadborg Park02/09/17 - Padborg Park - Supertourisme |