Formel 4   15/10/17

Endnu en spansk sejr til Christian Lundgaard
Det blev til endnu en sejr til Christian Lundgaard, da femte afdeling af det spanske Formel 4 mesterskab blev afviklet på Navarra i Spanien.
Christian Lundgaard, der kører for hollandske MP Motorsport, vandt weekendens første løb og med to tredjepladser i de øvrige to løb, fører han fortsat det spanske mesterskab.

For Christian Lundgaard kan løbet på Navarra dog have været hans sidste løb i det spanske mesterskab, da han hidtil er blevet indsat fra løb til løb af hans rådgivere, der blandt andet omfatter Renault Formel 1 teamets Sport Academy, hvortil Christian er tilknyttet.

Der er ingen aftale om, at fortsætte i det spanske mesterskab, men derimod skal Christian Lundgaards fokus rettes mod sidste afdeling af SMP Formula 4 NEZ serien, der afvikles på Assen i Holland i den kommende weekend. Her har 16-årige Christian dog allerede sikret sig mesterskabet, som han vandt ved næstsidste afdeling, der blev kørt i Moskva, men han vil gerne slutte sæsonen med at føje yderligere sejre til de ni han i forvejen har vundet i mesterskabet.

”Det var selvfølgelig dejligt med endnu en sejr og generelt set, var weekenden egentlig okay, hvis man ser på det resultatmæssige” fortalte Christian Lundgaard fra Spanien. ”Men jeg må indrømme, at jeg er lidt skuffet over ikke at vinde det tredje løb. Jeg havde sat næsen op efter en sejr, men jeg lavede en fejl i starten af løbet der blev dyr og derefter var tredjepladsen det bedste jeg kunne nå. Det var lidt øv at ende weekenden på den måde, men sådan er racerløb. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at køre de to sidste afdelinger af det spanske mesterskab, så nu ser jeg frem til næste weekend på Assen. Her skal vi fejre mesterskabet fra SMP Formula 4 NEZ og det vil selvfølgelig være rart, at gøre det ved at slutte af med en sejr”.

Lundgaard Racing Press

Jan Kaiser


Læs mere om:
  • Christian Lundgaard

  •  
    Reklamer

    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk


    H.I. Auto