DM Rally   01/11/17

Gersager og Kvick stiler mod toppen i DM-rally finalen
- Chancen for at slutte med et topresultat i hele tre mesterskabsturneringer er der, og vi satser seriøst på, at det lykkes, fastslår Marco Gersager forud for weekendens slutrunde i Jylland; det Int. Rally Denmark 2017. Forud for finalen er de på en samlet andenplads i det officielle DIF-mesterskab Dansk Super Rally.

Fokus på DM og Super Rally
Efter forlods at have sikret sig sejren i årets Opel Corsa OPC Cup har Marco Gersager og Jeannette Kvick, Rødovre/Slagelse, en fair chance for at slutte sæsonen med et mesterskab i DM-rally og en Top-3 placering i opgøret om Dansk Super Rally udskrevet af Dansk Idræts Forbund.
Det sker i weekendens 616 kilometer lange finalerunde med start og mål i Kjellerup.
Rallyet tæller til ialt syv forskellige mesterskabsturneringer, men det er Dansk Automobil Sports Unions mesterskab i Klasse 2 og det generelle Super Rally-mesterskab, som Gersager og Kvick har i fokus.


Med udsigt til temperaturer mellem 9 og 11 grader og mellem 5,2 og 9,8 millimeter regn kan weekendens finale blive en ligeså udfordrende opgave som ved DM-runden i Slagelse i september
(Foto: MD/autoMOTIV - specialpress@gmail.com)

DM-titel er sikret
- Selvom vi pointmæssigt har vores på det tørre, gør vi arbejdet færdigt i DM-klassen, tilføjer Marco Gersager.
Efter fire rallyer har den sjællandske duo 193 point, mens deres nærmeste konkurrenter Gert Marboe og Michael Gammelgaard, Tølløse/Gørding, har 141 point,. Sidstnævnte har ligesom andre i klassen besluttet at droppe DM-finalen.
Nærmeste reelle udfordrer i klassen bliver dermed Jan Jacobsen og Kaj Mikkelsen, Holstebro/Sporup, der ligesom Gersager og Kvick kører i Opel Corsa OPC.
Det jydske hold har 134 point, men kan ikke nå sjællænderne uanset udfaldet af finalerunden.


Forud for weekendens rallyfinale har GM Motorsport med Marco Gersager og Jeannette Kvick i centrum varmet op med teambuilding på en lokal gokart-bane
(Foto: MD/autoMOTIV - specialpress@gmail.com)

Åbent opgør
Til gengæld er opgøret om DIF-mesterskabet Dansk Super Rally åbent.
Ib Kragh og Freddy Pedersen, Juelsminde/Bjerringbro, der kører i en 4-hjulstrukket Citroën DS3 R5, fører efter de fire forudgående afdelinger med 293 point.
Gersager og Kvick er på andenpladsen med 266 point skarpt fulgt af Heino Mejer og Bo Mølgaard, Horsens/Barrit, med 261 point i en historisk Volvo 242 Turbo rallybil.
- Kan vi slutte i Top-3, vil vi have opnået mere, end vi kunne forvente ved sæsonstarten, siger Marco Gersager før weekendens slutopgør.

Hvis Kragh udgår ...
Teoretisk kan Ib Kragh i sin toptrimmede R5-bil vinde både sin klasse og generalklassementet samt løbets power stage og derved føje 83 point til sine eksisterende 293 point.
Med lidt held kan Marco Gersager i sin forhjulstrukne standardbil igen slutte i generalklassementets Top-10, og dermed være med i opgøret om sølv- og bronzemedaljerne.
Hvis Ib Kragh udgår, har Gersager og Kvick en chance for at score point nok til at vinde mesterskabet. Men samme mulighed har Heino Mejer på løbets 13 hastighedsprøver med en samlet længde på godt 170 kilometer.
Det er mere usikkert i hvilket omfang de to øvrige hold i Top-5 truppen kan gøre sig gældende. Jens Chr. Pilgaard og Carsten Bjerregaard, Holstebro, i Ford Fiesta 1,6 R2 og Rasmus Sørensen og Heidi knudsen, Stenløse/Egtved, i Citroën C2 R2 har efter fire DM-runder henholdvis 233 og 229 point.


Marco Gersager og Jeannette Kvick er klar til at udnytte chancen for at gøre sig gældende på Top-3 niveau i Dansk Super Rally
(Foto: MD/autoMOTIV - specialpress@gmail.com)

Morten Dam
Specialpressen


Læs mere om:
  • Jeannette Kvick
  • Marco Gersager
  • Ans
  • 05/11/17 - Ans - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport


    H.I. Auto