Sportscar racing   11/12/17

Flere kilometer til det fynske racetalent Nicolaj Møller Madsen
Nicolaj tester lige nu for Phoenix Racing i deres Audi R8 GT3 på den kuperede bane i syd Portugal, Portimao.
Efter 5 dage i simulator ved Nürburgring, havde den unge Fynbo ellers planlagt, at han skulle rejse tilbage til Danmark for at holde juleferie.

Disse planer er dog blevet ændret og nu sidder han igen bag rattet i teamets GT3 racerbil, hvor der venter ham 4 dage med test.

Stor tiltro fra Audi til Fynbo
Nicolaj skal fungere som reference kører til testen, hvilket betyder at han har ansvaret for, at få bilen sat op med det rigtige set-up og finde balancen i bilen, sammen med teamets mekanikere og ingeniører.

Derudover skal han sætte de omgangstider, som de "nye" kørere skal køre efter i de næste par dage, hvor Phoenix Racing skal teste 5 unge kørere frem mod sæsonen i 2018.

“Dette er virkelig en kæmpe ære og det bringer et stort smil frem. Normalt er det et job for fabrikskørerne at skulle udføre disse opgaver for Phoenix Racing, men at de vælger og overlade den opgave til mig, er et stort skulderklap” udtaler en glad Nicolaj fra Portugal.

Spændende julemåned for Nicolaj
Det betyder, at Nicolaj nu har haft 7 dages test i en GT3 bil og 5 dages test i simulatoren på blot 2 uger. Det ser ud til, at Phoenix Racing satser på den unge fynbo, der selv understreger at testene alle har været invitationer fra Phoenix Racing og dermed ikke finansieret af Nicolaj selv.

”Det er en fed måde og gå på juleferie på, dog gælder juleferien kun for banen, da det hårde arbejde med at bygge Danmarks bedste netværk op forsætter” forklarer Nicolaj.

På torsdag, når Nicolaj igen lander i KBH, afholdes der jule afslutning med MøllerMadsen Race Club, hvor hele 110 virksomheder fra netværket deltager.

Nicolaj fik i forrige en kontrakt i hus med Audi-teamet Phoenix Racing. Den indebærer at danskeren skal køre med om europamesterskabet i teamets nye Audi R8 GT4-bil.

Nicolaj Møller Madsen Racing


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen
  • Phoenix Racing

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Yokohama Advan dæk


    Bruno Hansen Motorsport