Road Racing   04/05/18

René Prang på Jyllandsringen i den kommende weekend
Roadracingkøreren René Prang er klar til sæsonstart i Classic roadracing SuperBike på Jyllandsringen i den kommende Weekend. Han fortsætter således det efterhånden mangeårige samarbejde med Vagn Jensen Motorcykler i Horsens og stiller op i Vagn Jensen’s team i Classic Race.
Der køres en række billøb og Classic roadracing, både lørdag og søndag d. 5. 0g 6. maj.

René Prang er ved at være klar efter en skulderskade, han pådrog sig ved et grimt styrt under opvisningskørsel ved Copenhagen Historic i august 2017. Forinden har han dog gennemgået en større operation i venstre skulder, efterfulgt af en længerevarende genoptræning. Han nåede dog lige at sikre sig DM i Classic SuperBike, inden han måtte kaste håndklædet i ringen, grundet stærke smerter i skulderen, og lade sig undersøge ordentligt med efterfølgende operation.


(Foto: Erling Prang)

Efter mødet med betonmuren i København sidste år, hvor René Prang's Ducati 916 fra 1994, foruden ham selv, fik en hård medfart, har raceren gennemgået en total renovering.

Mangel på reservedele bevirker dog at René Prang desværre ikke når at blive færdig med genopbygning af maskinen til løbet i Weekenden.


René's Ducati 916 efter mødet med betonmuren
(Foto: Erling Prang)

I stedet er René Prang´s gode ven Tom Bergan trådt til, og lånt René Prang en tilsvarende Ducati. Derfor har han lidt mere end travlt med at få gjort maskinen klar til weekenden.

Efter en lang pause fra roadracing grundet operationen, glæder Prang sig til sæsonpremieren, som også bliver en lidt usædvanlig sæsonstart uden forudgående træning. Det sker oven i købet på en maskine han ikke har kørt før.

Derfor vælger han også at starte stille og rolig op til tidtagningen, for at få føling med maskinen, og forlade sig på sin mangeårige erfaring i roadracing.


(Foto: Erling Prang)

Ingen skal dog være i tvivl om at René Prang, som forsvarende mester, med sin sædvanlige tilgang, stil og indstilling til sin sport, kommer for at præstere et godt resultat, og give konkurrenterne kamp til stregen.

Erling Prang


Læs mere om:
  • René Prang

  •  
    Reklamer

    H.I. Auto


    Bruno Hansen Motorsport


    Yokohama Advan dæk