Der er et klart mål for Mathias Valentin i den kommende weekend – forsvare mesterskabsføringen.
Den unge racerkører fra Gørlev startede sæsonen på den bedste måde med en sejr i heat 1, og en andenplads i heat 2.
Selv om føringen kun er på 2 point og konkurrencen er hård, så er målet alligevel at kunne tage fra FDM Jyllandsringen søndag eftermiddag med føringen intakt.
(Foto: JJ Media)
Traditionelt set har Mathias været næsten urørlig på FDM Jyllandsringen, men der kommer lidt ekstra udfordringer denne weekend. Grundet succesen ved åbningsløbet skal der hele 80 kg succesballast med bilen. Ideen med det er at bremse bilen, så konkurrenterne i teorien kommer tættere på. Så det er langt fra nogen selvfølge at resultaterne bliver gentaget.
Det positive er dog at den indtil videre værste mesterskabskonkurrent også skal have 80 kg med i bilen, mens en anden af konkurrenterne ikke er at finde i feltet denne gang.
Men feltet er så utroligt tæt, at hvis man bare er et par tiendedele langsommere, kan man godt være adskillige placeringer tilbage i feltet.
Teamet håber på mere sølvtøj denne weekend, selvom det bliver svært med succesballasten i bilen (Foto: JJ Media)
Så man kan absolut ikke læne sig tilbage, men skal fortsæt presse på gennem de 20 minutters træning, 20 minutters kvalifikation og to gange 15 minutter på en omgang.
Har man ikke mulighed for selv at komme til FDM Jyllandsringen, kan løb 2 ses på TV2 Sport eller TV2 Play.
Tidsplanen for den kommende weekend er følgende (med forbehold for ændringer):
Lørdag
Træning 10.40
Kvalifikation 12.45
Søndag
Løb 1 12.45
Løb 2 16.20
Blom Motorsport
JJ Media Læs mere om: Mathias ValentinJyllandsringen13/05/18 - Jyllandsringen - 1600 Challenge |