Casper Pilgaard kommer til den anden afdeling af Renault Formel 4 Danmark med fornyet energi – på mere end en måde.
I den kommende weekend køres der på FDM Jyllandsringen nær Silkeborg – en bane hvor Casper har gode minder – dvs. pokaler – fra i de to foregående sæsoner.
Den 20 årige racerkører fra Ryomgård havde et åbningsløb med både op- og nedture, men heldigvis sluttede weekenden på en flot 3. plads, efter at have startet allerbagerst i både Formel 4 og Formel 5 feltet grundet resultaterne fra de to første heats. En så flot opkørsel gennem feltet, giver teamet ny energi og motivation til at kæmpe videre om årets DIF Danmarksmesterskab.
I sidste weekend var Formel 4 bilerne inviteret til Ring Djursland, hvor de fik mulighed for en kærkommen testdag på den kuperede bakke. Normalvis findes der ikke testdage på banen, men grundet god plads i tidsplanen i forbindelse med en løbsweekend, fik F4 bilerne altså mulighed for at teste.
(Foto: JJ Media)
Denne test kan meget vel vise sig at blive utrolig vigtig for teamet i resten af sæsonen – på den positive måde. Efter kun få omgange i træningen, fik motoren en mislyd, og Casper fik hurtigt stoppet den og kørt ind til siden.
Herefter kunne mekanikerne konstatere at en bolt havde rystet sig løs og ødelagt tandremmen. Derved valgte de at trække sig fra resten af testen, i stedet for blot at sætte en ny tandrem, med risiko for yderligere skader på bilen, som hvis eksempelvis motoren pludselig havde sat sig ved høj hastighed, og evt. sendt bilen i autoværnet.
Det viste sig at være en klog beslutning, da de hjemme på værkstedet kunne konstatere at motoren havde taget skade, og der nu må en ny i forud for weekenden – så det er en anden form for ny energi til teamet.
Set fra den positive side, var det rigtig godt at det skete på netop denne testdag, som udover lidt misset træningstid, ikke betød noget som helst i mesterskabet. Det havde været noget helt andet, hvis dette problem var opstået i et af de pointgivende heats ved den forestående løbsweekend.
Holdet føler sig rigtig godt forberedt til weekenden, og såfremt at de er forskånet for mekaniske og udefrakommende påvirkninger, bliver det forhåbentlig en meget pointgivende en af slagsen.
Casper har lige den kende mere erfaring end mange af konkurrenterne, og det var desværre kun i heat 3 i Padborg, at dette kunne bevises.
(Foto: JJ Media)
Der er jo ikke så langt til FDM Jyllandsringen, men skulle man alligevel være forhindret i at møde op på banen, kan kvalifikationen og løb 1 følges hjemmefra via live stream på www.YouTube.com/danishthundersport , mens som minimum løb 3 om søndagen kan følges direkte på TV2 Sport eller TV2 Play. Løb 2 er placeret lige på det tidspunkt at TV2 starter med at sende, så det er lige på grænsen, om denne også kommer på tv. Men 2 ud af 3 løb på tv samt kvalifikationen, giver forhåbentlig masser af tv-tid til den unge djurslænding.
Tidsplanen for den kommende weekend er følgende (med forbehold for ændringer):
Lørdag
Træning 09.50
Kvalifikation 14.25
Løb 1 17.10
Søndag
Løb 2 11.00
Løb 3 13.10
Pilgaard Motorsport
JJ Media Læs mere om: Casper PilgaardJyllandsringen13/05/18 - Jyllandsringen - Formel 4 DK |